Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. I. (L. Holberg. 1729)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor Anseelse som de Svenske, dertil er alene Aarsag, at de
ikke have havt stor Lejlighed at lade se deres Tapperhed udi andre
Lande. Hvad de Norske ere, have de Svenske besynderlig fundet
tilsøs, hvor de have kontribueret saa meget til de store og herlige
Sejervindinger, dette Rige stedse imod Sverige haver erholdet. Dette
er Aarsag, at Fremmede heller antage norske Matroser end andre
udi deres Tjeneste, saasom de ere ikke mindre haarde og bekvemme
til at udstaa alle de Ulejligheder, som Krigen fører med sig, end
modige at stride mod deres Fiender og tro mod dem, udi hvis
Tjeneste de ere. Til Konster og Haandværke ere de Norske
synderlige bekvemme; thi, omendskjøndt de samme aldrig nogen Tid have
ret floreret udi Norge, saa dog have Indbyggerne noksom ladet se
og endnu give Prøve paa, baade hvor store Naturalier, saa ogsaa
hvor megen Lyst og Tilbøjelighed de have dertil. Der er fast
ingen Bonde udi Norge, der jo foruden sit nødvendige Arbejde
gjør noget med sine Hænder til Sirat. Det meste er at forundre
sig over, at de gjøre alting udaf deres egne Hoveder, saasom de
hverken have læst eller seet noget tilforn, og er der ingen Tvivl
paa, at, dersom mange af dem komme iblandt store Mestere, de jo
skulde kunne forarbejde de Ting, som endogsaa Franske og Italiener
skulde forundre sig over. De Norske ere meget hengivne til
Kjøbmandskab, besynderlig Indbyggerne udi den Stad Bergen, der drive
stor Handel paa alle Steder udi Europa; derfor komme ogsaa fra
samme Stad mange af de meget gode Sømænd, Hans Majestæt
haver udi sin Tjeneste. Mange fornemme Borgere føre selv deres
Skibe og tage deres Børn med sig, saasnart de ere udi den Alder,
at de kunne gjøre nogen Tjeneste, at de under Forældrenes Opsigt
kunne desbedre øves udi Sejladsen og lære, hvad som der hører til,
og endelig, naar Forældrene blive gamle, da selv kunne føre deres
Skibe. Hvad Lærdom er angaaende, da, omendskjønt der intet
Akademi er udi Norge, ej heller mange store Bibliotheker som jeg
ved, saa dog findes der mange lærde Mænd; thi fast alle de, som
have Midler, efter at de nogen Tid have studeret paa Universitetet
til Kjøbenhavn, rejse udenlands for at lære fremmede Sprog, hvortil
de ere synderlig hengivne, have ogsaa den Fordel fremfor andre
Nationer, at de træffe saa vel den fremmede Accent og Udtale.
Hvorvel man ikke kan nægte, at jo undertiden gjøres noget for
meget deraf, og at adskillige andre Ting derover forsømmes. De
store Kvaliteter og Sindets Gaver, som findes hos denne Nation,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
