Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprogudviklingen i Norge. (J. Løkke. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frem i Danmark og tildels i Sverige, havde det heller ikke i Norge
holdt sig aldeles uforandret. At der i et Land med Norges store
Udstrækning, hvor de enkelte Dele vare skilte fra hinanden ved
milevide Fjelde og Skove, allerede tidligt maatte opstaa Afvigelser i
Sproget, er i og for sig saare rimeligt og bekræftes ved bestemte
Data. P. A. Munch siger, at Særegenheder i de enkelte
Landsdeles Udtale og Ordforraad begyndte i Skrift at gjøre sig gjældende
allerede i det 13de Aarh., og i første Halvdel af det 14de mærker
man, siger han, «kjendelig Dialektforskjel i Brevskaber, ja endog
i Lovafskrifter, og det uagtet Originalerne, der laa til Grund for
Afskrifterne, ingen saadanne kunne have fremvist.»
Ved denne Tid var det, at; Norge for Alvor droges ind i det
øvrige skandinaviske Nordens Anliggender. Gjennem den største
Del af det 14de Aarh. var det forenet med Sverige, gjennem hele
det 15de ogsaa med Danmark. Begge disse Lande øvede sin
Indflydelse ogsaa paa Sproget. Alt tydede paa, at Sprogenes
Sammensmeltning vilde blive en Følge af Rigernes Forening. Sprogene i
sig selv vare hinanden meget lige, og de existerende
Forskjelligheder havde ikke forhærdet sig i et udviklet, paa en almindelig
Litteratur støttet Skriftsprog, som først skulde skaffes tilside. Dette
var en stor Lettelse for den gjensidige Sprogindvirkning. Den
befordredes dels ved de politiske Institutioner, dels og især ved det
livlige sociale Samkvem. Unionen blev imidlertid af for kort
Varighed, til at Sprogenheden kunde trænge fuldstændigt igjennem.
Andre Omstændigheder traadte ogsaa hindrende i Vejen. I den
korte Tid, hvori Unionen bestod, maatte den for en stor Del
holdes sammen med Magt; Unionskongerne vare fremmede og havde
liden eller ingen Sands eller Interesse for Sproget i de Riger, som
de vare tagne til at styre; de tilhørte ovenikjøbet, ialtfald de fleste
af dem, et Sprogsamfund, som netop i Unionstiden tilføjede Sproget
en Overlast, hvis Mærker endnu ere tydelige nok. Desuagtet, trods
alle disse ugunstige Omstændigheder, vare store Skridt tagne i
Retning af Enheden. Dette viser sig især efter Unionens
Opløsning; thi med dens Ophør forsvandt ikke dens Virkninger.
Hvormeget end Udviklingen i Sverige senerehen fjernede sig fra den,
som i Danmark og Norge blev fortsat i Fællesskab, saa kunde det
dog ikke hindres, at Forskjellen nu var og i Fremtiden altid
vedblev at være mindre, end den havde været f. Ex. i det 14de Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
