- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
277

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilfjelds i September. (J. B. Barth. 1877)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels hjerte, dels tendre Farver ere blandede mellem hverandre, alt
efter de forskjellige, med hver sin særegne Vegetation forsynede
Smaaafsatser og andre Ujevnheder samt fugtigere eller tørrere Steder
paa Fjeldsiden, fremtræde de saa meget desto klarere og renere,
hvilket, naar Talen er om selve Naturen, stedse kun gjør et
behageligt Indtryk paa Beskueren. I Naturen selv findes nemlig aldrig
noget Grelt eller Afstikkende, der blot tilhører de kunstige, af
Menneskene istandbragte Farveforbindelser.

Ogsaa Tjernene og Vandene se i disse sine høstlige
Omgivelser mere blaa ud, end medens alt endnu er sommergrønt, og det
hvad enten de ere indfattede af og glimte frem imellem den gulnede
Birkeskov, eller de ligge mere nøgent til, blot omgivne af det
nævnte rødlige Teppe af krybende Fjeldvæxter.

Saa ofte har jeg under mit stadige Ophold paa den
heromhandlede Aarstid i vore Fjeldegne glædet mig ved denne Naturens
høstlige Skjønhed i disse høje Regioner, og ofte har jeg seet den,
netop idet den havde naaet sit Højeste, paa en Nat begraves under
Vinterens hvide Dække, for ikke mere det Aar at komme tilsyne.
Andre Gange igjen faar den Lov at vare sin Tid ud, idet den
egentlige eller blivende Vintersne ikke indfinder sig, førend al denne
Farvepragt har faaet Tid til at blegne, og Bladene baade af store
og smaa Væxter ere faldne til Jorden.

Det er, som om Naturen bestræbte sig for at udfolde sin største
Pragt, netop idet den er i Begreb med at tage Afsked med sin
egen Skjønhed, og som om den derved havde til Hensigt at efterlade
et saa meget stærkere og varigere Indtryk af denne under vor lange
nordiske Vinter, og vække en saa meget større Længsel efter og
Glæde over dens Gjenopvaagnen til nyt Liv under det næste Foraar.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free