- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
335

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryfylke. (Illustreret Nyhedsblad. 1866)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foran os ere endnu Rullegardinerne nede. Smaa Klatter af Damp
og Taage hænge rundt mellem Stene og Trær, og imellem dem
skyde sig Glimt af den frembrydende Morgensol, saa man synes at
se om sig talrige Bivouakilde, tændte til Soldaternes Morgenkaffe.

Og nu ruller Taagen sig ud mod Havet. Holme og Stene
stikke Hovederne op, Landet viser sine Omrids og begynder at
ryge og tørre. Hvor jeg kan unde disse Bjergrygge og Aase at
blive varme til Skindet, der de ligge saa tunge og lave og lange
som størknede Bølger eller sovende Sødyr, hvoraf et og andet
ungdommeligt nysgjerrigt stikker Hovedet op, men saa strax putter
det ned igjen bag de andres Ryg. Jeg synes, jeg ser dem vaagne
og gabe og strække sig og sove ind igjen. Tunge og dorske se
de ud, og ulige ere de, det er vist, hine lysvaagne, knejsende
Kjæmper derhenne, der stolt kaste Snekappen over Skulderen og
skue med Kongeblik ud over Dalen, hvis Beherskere og Beskyttere
de ville være — uden dog at gjøre Nytte; nej, ikke mindste Gran
af Nytte skal nogen faa dem til. Dertil ere de for kaute og stolte,
medens deres vestlandske Brødre, milde og bløde i Hu, lade sig
benytte til alslags, ja selv til Guldgruber, om nogen har Lyst til
at prøve.

Nu titte enkelte Gaarde med sine i Solen blinkende Ruder
frem gjennem Morgentaagen, og mine Skydsfolk udpege dem for
mig og sige mig deres Navne. Det har altid forekommet mig, at
man af Gaardenes Navne i de forskjellige Strøg har kunnet danne
sig en Forestilling om Karakteren af Fjeldene eller af de Folk, som
bo paa dem eller i deres Nærhed. Saaledes have vi i Valders
Vælta, Rulla og Trilla paa Oleberg; her er altsaa ikke saa brat
som i Bergensstift, hvor Beboerne ofte «bære Livet sit i imse kar
hand» udenfor deres Stuedør. Der have vi da ogsaa Hengjesteg,
Otta Bringja, Ørnebu og utallige Djup og Stup. Men her i
Ryfylke er det Ryggen, Krakken, Gofastolen, som tyde paa al mulig
Magelighed, — Klypa, Øglebu og et Par Navne, som jeg har
Fornøjelse af at nævne for deres poetiske Klang, nemlig
Fagertun, Elfarvik, Onarhejm og Valen, de to sidste paa Grændsen af
Bergensstift. I de industridrivende Bygder have vi jo Sultestad,
Belgum, Hovelsrud, Lærredstvæt, Grisebu, Hønen, Klattevold,
Grødheim, hvilke alle, hvis jeg ikke tager Fejl af Betydningen,
vidne mere om Flid end om egentlig Smag.

Jeg fik Tid nok til at anstille disse Betragtninger, medens jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free