Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestland og Østland. (Kr. Elster. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
borte. Det er en Dør, der falder til mellem En selv og Verden
udenfor. Der kommer en Følelse over En, som om det hele Liv,
man hidtil aandede i med alle sine Tanker og Længsler, sank
sporløst for Ens Blik med et svagt Vift til Farvel, og idet man nu
vender Synet indover, rejser den nye Natur sig for En i hele sin
Vælde, og man synes at aande i en ny Luft, som bringer Døden
for alle, der ikke kan skaffe sig et helt nyt legemligt og aandeligt
Lungeværk. En Stund er der nu lukket baade foran En og bag
En; men her ligesom ude ved Havet slaaes med Et en Dør
vidaaben op for nye, uventede Syner. Fjeldene vige ud til Siderne,
grønne Strande bue sig lyse og varme til begge Sider, hvide Kirker
og andre hvide Huse smile lunt og fortroligt ud til En, sidløvede,
vajende Birke hænge ud over Vandet, hvide Bække springe kaade
fra Fjeldsiderne bent ud i Luften, briste i Skum og forsvinde for
Ens Syn, og alt er lyst og let lige fra Søen og op til den kulsorte
Furruskov om de øverste Slaatter. Men det er bare som et eneste
frit Aandedræt blandt hundrede bundne. Snart er Strøget paa
begge Sider, foran En og bag En, fuldpakket af bare graa,
kulryggede Fjelde. Det nærmeste Sæt er lavere, men tyngere og
arbejder sig stadigt kvælende ind paa En; men bagom og over
disse løfter der sig et andet Sæt, nøgne fra øverst til nederst,
sprængte i Hundreder af Tinder og Takker, riftede og ruklede og
med blændende hvid Sne i kvasse Skavler, i Striber og brede
Fonner paa blaa Grund. En kan sejle Fjorden ud og ind, En
kan bugte sig ind gjennem alle dens Arme og svinge om alle Næs
og Odder; men hvor En færdes, rejse disse Snefjelde sig over alt
andet; de herske over det hele Strøg og se ligesom efter den
Rejsende, der vover sig indenfor deres Omraade.
Mellem de svimlende Tinder, der ere som paa Rejse tilhimmels,
mellem smaa grønne Hæld i Fjeldsiderne med Gaarde paa Fald
udover mod Søen, nærme vi os Fjordbunden. Her er bredere, her
er Flader, flere Huse og mere Skov, her er Hvile for Øjet og
Tanken. Men Rejsen gaar videre ind gjennem Dalen. Kolde
Sneglimt lyse ned fra det Fjerne; en rasende Elv staar med et iskoldt Gufs
ud af Dalgabet, snor sig i de vildeste Vendinger og falder hist og
her ned i en favnedyb Gryde, hvor den bliver liggende, som om
den aad en Fangst, den havde gjort paa sin Vej. Vaadt Græs
staar i Dusker langs Vejen, vaade Fjeldvægge hænge over En, og
et brunt Fjeldvand ligger under og venter paa, at den Rejsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
