Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romsdalen. III. (F. Metcalfe. 1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde jeg her en virkelig Søorm i egen høje Person. Idet jeg
raabte til min Rejsefælle, at han maatte komme hid, befalede jeg
min Rorskarl at sætte lige paa Uhyret. Jeg vil da ialtfald give det
en Kugle, tænkte jeg, idet jeg satte en Fænghætte paa min Rifle,
som jeg til al Lykke havde i Baaden. Men desværre, da jeg atter
saa op for at tage Uhyret i Øjesyn, var det forsvundet. Man saa
endnu en Mængde Luftblærer; men de skinnende Bugtninger, som
jeg et Øjeblik i Forvejen havde seet rulle frem henad Vandfladen,
vare borte, og hvor omhyggeligt vi end spejdede ud over Fjorden
til alle Sider, var det ikke muligt at se det ringeste til Dyret.
Et Par Dage efter, som jeg stod nede ved Stranden, fik jeg
til min store Glæde atter Øje paa det. Det var ikke langt ude
paa Søen og gled frem paa den samme rullende, bølgende Maade.
Denne Gang havde jeg heldigvis med mig min Kikkert, som jeg
strax rettede paa Dyret, i Haabet om nu at kunne anstille saadanne
Iagttagelser, at jeg kunde sende en Beskrivelse af det til et eller
andet videnskabeligt Samfund. Ved nærmere Undersøgelse fandt
jeg nu, at det var en halv Tylvt Marsvin, der fulgte tæt efter
hinanden, og hvis skinnende Rygge jeg, efter som de dukkede op og
ned, havde taget for et eneste Søuhyres sammenhængende Krop.
Havde jeg ikke havt saa god en Kikkert i Lommen, er der ingen
Tvivl om, at jeg til min Dødsdag vilde have plaget mine Venner
med Historien om den store Søorm, som jeg havde seet.
En hed Eftermiddag sad jeg og flikkede paa mine Fluer og
keg af og til ud af Vinduet efter et Fjeld, der rejser sig i en
Højde af en fire-fem Tusinde Fod paa den anden Side af Elven.
Jeg havde mine egne Grunde for at holde saa skarpt Udkig med
Fjeldet. Elven holdt paa at svinde ind af Mangel paa Regn, og
Folkene paa Gaarden forsikrede mig, at der vilde ikke komme
Regn, før Fjeldet tog sin Hætte paa sig. En Sky af Størrelse
som en knyttet Næve var netop bleven synlig paa Tinden, og min
Indbildning var allerede fyldt med Syner af Strømme af Regn, en
Forudfølelse, der ogsaa, før Solen gik ned, viste sig at have været
paalidelig. I dette Øjeblik blev min Opmærksomhed bortledet ved
Lyden af Musik og af en Række Bondekjærrer, der kom kjørende.
I den første sad en af hvert Kjøn, Fruentimmeret straalende
tiltaklet med Baand og Manden i sin Høitidsdragt. Foran, med
Fødderne dinglende i Luften, sad en Spillemand og gned paa sin
Fele, betydelig drukken, saa det ikke var hans Skyld, om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
