Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
I. E. Sars.
stiltiende nedlagt, og i Modsætning hertil gjordes det
gjældende, at Lov og Ret maatte respecteres af Kongen
saavelsom af alle andre og at intet af hvad der efter sin Natur
henhørte under Domstolenes Paakjendelse, maatte afgjøres
ved kongelig Resolution. Man finder kun yderst faae
Exempler paa, at Enevoldsregjeringen har overskredet denne
Grændse eller gjort sig skyldig i noget virkelig despotisk
Misbrug af Magten, hvorved Undersaatternes personlige
Rettigheder bleve krænkede. I een Henseende idetmindste
fortjener den saaledes det store Ord for Landsfaderlighed,
som den eengang havde. Dens Bestræbelse for at ophjælpe
Handel og Industrie vare som oftest forfejlede, dens
udvortes Politik og dens Finantsforvaltning ulykkelig, dens
Skattevæsen ødelæggende og udsugende; men med Hensyn til
Retspleien gjorde den et gavnligt Brug af sin Myndighed
og sørgede — saavidt det lod sig gjøre, efterat den havde
bundet sine Hænder ligeoverfor de priviligerede
Sædegaards-ejere i Danmark — med Omhu for Lovenes Overholdelse.
Allerede Fredrik den Tredie, som erklærede, at „ved
Regje-ringsforandringen intet høiere eller større burde i Agt at
haves end hvorledes Justitien kunde, som det sig bør, udi
vores Lande og Riger beskikkes," viste megen Virksomhed
i denne Retning, og under hans Eftermænd byggedes der
videre paa den saaledes lagte Grundvold. Ved en Række
af Foranstaltninger blev Retspleien, som før
Souverainite-tens Indførelse udentvivl var meget ufuldkommen,
efterhaanden sat paa en god Fod, og Lovgivningen udviklet til
en for sin Tid temmelig høi Grad af Fuldkommenhed.
Blandt disse maa den af Fredrik den Tredie begyndte og
under Christian den Femte fuldførte almindelige Lovrevision
først og fremst nævnes. Norge fik sin nye Lov i Aaret
1687. Den var udarbejdet i Overeenstemmelse med den
Danske, og de hertil beskikkede Commissairer skulde
fremfor alt flittigen eftersee, „at en Uniformitet, saavidt mueligt,
kunde observeres mellem begge Rigers Love; thi, hedder
det, da Norge og Danmark havde een Konge og ee$ Reli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
