Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 53 7—181 4]. 27
muens Gesandter vilde fremkalde megen Forbittrelse og
svække den Tillid til Kongen, som man af gode Grunde
satte saa megen Priis paa, og derfor skyndte Regjeringen
sig ogsaa, da det under Urolighederne i 1786 rygtedes, at
Lofthuus tilligemed nogle andre Bønder vare blevne
arresterede i Kjøbenhavn, hvorhen de vare rejste som
Deputerede fra Nedenes og Raabygdelagets Almue, at gjendrive
dette Rygte, uagtet den, ifald det virkelig var skeet, kun
havde handlet i Overeensstemmelse med sine egne
Forordninger. Hertil kom , at de Norske Bønder, i Modsætning
til deres foragtede og mishandlede Danske Standsbrødre,
stode i megen Anseelse og paa en Maade endog vare
populære i Hovedstaden. Deres Troskab mod Kongen, deres
Fædrelandskærlighed og deres ved saamange Lejligheder
udviste Heltemod var i Alles Munde. Man var derfor
tilbøjelig til at vise saamegen Overbærenhed mod dem som
mueligt, og undsaa sig ved at behandle dem som
Forbrydere, selv om man af andre Grunde havde fundet det
raa-deligt, naar de kom for at tale med deres Konge, hvis
bedste og troeste Forsvarere de medrette ansaae sig for
at være. Istedetfor at indsætte dem paa Citadellet, som
Forordningerne truede meel, søgte Regjeringen at skaffe
sig „de ublue Supplicanter" fra Halsen ved at afhjælpe
deres Klagemaal eller idetmindste lade clem strengt
undersøge, men gav derved ogsaa Anledning til, at de indfandt
sig desto oftere. Skjønt Bønderne ved at gaae den
lovbefalede Vej undgik al Bekostning, medens de maatte skyde
Penge sammen for at sende sine Deputerede den lange
Vej til Kjøbenhavn, synes det dog som at de oftere valgte
det sidste, idetmindste naar Klagen angik noget, som var
dem meget magtpaaliggende, fordi de derved havde større
Sikkerhed for at opnaae, hvad de ønskede. Et skriftligt
Andragende blev ofte henlagt eller forglemt, om ikke fordi
Regjeringen manglede Villje til at straffe sine
Embedsmænd, naar de havde gjort sig skyldig i nogen Forseelse,
saa dog paa Grund af den langsomme og besværlige For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
