Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
I. E. Sars.
retningsgang i Cancelliets Contoirer. Naar derimod Klagen
ledsagedes af paatrængende Supplicanter, som man ikke
turde bortvise, var den ikke lettelig udsat for en saadan
Skjæbne, og saaledes blev den uhindrede Adgang, som
Bønderne havde til Kongens Throne, af ikke liden
Betydning som et Middel til at skjærpe den offentlige Control
og til at raade Bod paa de Ulemper, der vare en Følge
af at Regjeringen havde sit Sæde i et fremmed Land.
At de i Norge ansatte Embedsmænd kun var lidet
tilfredse med, at der tilstodes den Norske Almue en
saadan Frihed, er ganske naturligt. For dem var det en
stadig Trudsel og et Baand paa deres Emhedsførelse, der
neppe kunde være dem synderlig behageligt, da de vidste,
at det mindste Klagemaal over dem vilde blive strengt
o o
undersøgt, naar det understøttedes af en Deputation fra
Almuen, ligesom ogsaa denne viste sig desto mindre
medgjørlig, jo mere den merkede, at den kunde gjøre Regning
paa Beskyttelse ovenfra. Man seer dem ogsaa stadig,
ligesom Lehnsherrerne tilforn, lamentere over, at Almuen
manglede „den saa højst nødvendige Subordination",
hvortil Grunden fornemmelig søges deri, at den fik formeget
O ~ 7 C*1
Medhold i sine Klagemaal. Ligesom Cantsleren Jens Bjelke,
t. Ex. engang anbefalede, at en Foged, som havde gjort
sig skyldig i Forurettelser og over hvem der var ført
Klage, ikke maatte blive straffet for strengt, paa det at
ikke Bønderne skulde blive endnu mere „inflati" end de
allerede vare, saaledes klager Vicestatholder Kragh under
Krigen med Karl den Tolvte meget bittert over, „at den
foresatte Øvrighed hverken kunde finde Lydighed eller
Hørsomhed, paa Grund af at Almuen haver havt den
Frihed, de deres Øvrighed fra den nedrigste til den højeste
kunde angive og hos Deres Majestæt sort gjøre, hvorudi
de hidtil have reusseret og nu desto værre Frugterne
af-sees; thi Bønderne ere nu saa obstinate, at de hverken
agte Foged, Amtmand, Stiftamtmand eller Vicestatholder,
men hver efter sit Behag gjør, hvad dem lyster og godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
