Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_ 64 —
unionen, og de kan efter norsk opfatning alene
fjernes ved at ophæve et konsulært fællesskab,
som ikke længer har noget naturligt grundlag.
Afgjørende betydning fik det i denne henseende,
at den svenske udenrigsminister, som siden 1858
hadde bestyret det fælles konsulatvæsen, ved
den svenske grundlovsforandring i 1885 (se
ovenfor s. 49) blev trukket helt ind under svensk
parlamentarisme; derved blev tyngdepunktet i rigernes
fælles udenrigsstyre flyttet helt over i Sverige.
Efter at Norge forgjæves hadde forsøgt ved
forhandling at gjenoprette den ligevegt som var
forstyrret ved den svenske forandring i 1885,
blev spørsmålet om eget norsk konsulatvæsen
optat i praktisk norsk politik fra 1891. En til
behandling deraf nedsat norsk komite udtalte
i 1891 enstemmig bl. a., at hensynene til
Norges sjøfarts- og handelsinteresser med
bestemthed kræver, at Norge overtar den fulde
ledelse af sit konsulatvæsen, og at der til norske
konsuler på de vigtigste poster i udlandet bare
antas nordmænd. Gjentagne
stortingsbeslutninger, som i henhold til denne
komitebetænkning gik ud på oprettelse af eget norsk
konsulatvæsen, blev imidlertid resultatløse, da kongen
med støtte i svensk opinion negted at
iverk-sætte dem.
Det førte til en krise først i 1892, da ministeriet
ikke fandt at kunne ta ansvaret for en
negtelse af at ta beslutningerne tilfølge, og derfor
begjæred sin afsked. Sagen blev udsat, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
