Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 65 —
førte til en ny krise i 1893, som imidlertid blev
bilagt derved, at ministeriet dimissionered,
og kongen fik dannet en ny regiering.
Stortinget gav imidlertid denne regjering
mistillidsvotum, og gjentog sine beslutninger om eget
konsulatvæsens oprettelse. Kongen negted at
ta disse beslutninger tilfølge, og stillingen
til-spidsed sig i høi grad i 1895, da kongen
lod et norsk ministerium, som i henhold til
udfaldet af de almindelige valg hadde
begjæret afsked, bli siddende i 9 måneder,
uagtet det ikke kunde ta ansvaret for de
opståede forviklinger. Samtidig reiste der sig i
Sverige en sterk bevægelse for en
«tvangs-revision» af hele unionstraktaten til gunst for
Sverige, altså en indskriden med anvendelse af
våbenmagt.
For ikke at fremkalde et brud, beslutted
stortinget da, at forhandlinger skulde indledes
med Sverige, såvel om
udenrigsminister-spørs-maalet som om konsulatvæsenet. En komite
bestående af medlemmer fra begge lande blev
nedsat og arbeided til 1898. Den blev ikke
enig, idet den delte sig i 4 fraktioner, to svenske
og to norske. Bl. a. stranded forhandlingerne
på den svenske modstand mod Norges
enstemmige krav på eget konsulatvæsen.
Derefter hviled unionssagen til begyndelsen
af 1902, da det på svensk initiativ, nemlig af
udenrigsministeren Lagerheim, besluttedes nedsat
en fælles komite til at udrede, fra et administra-
5 — Norge og foreningen med Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
