Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
paa den anden side litet værd i hænderne paa uøvet personel.
Det er personellet som gir det døde materiel liv, utnytter dets
muligheter. Og erfaringen viser at jo større øvelsen er, desto mere
kan man ta ut av det samme materiel. Dettes nyttevirkning vok?
ser med personellets dygtighet. Hele sjøkrigshistorien igjennem
lærer da ogsaa at seieren stedse har fulgt det bedst øvede per?
sonel, og har baade personel og materiel været førsterangs, er
seieren blit desto mere overvældende.
En oversigt over øvelsernes utstrækning og anordning opigjen?
nem aarene gir et godt indblik i marinens kampværdi til de for?
skjellige tider. Det vil £øre for langt og bli kjedelig at opregne
de skibe som aar om andet har været utrustet. Og dette har
ogsaa mindre betydning. Det er hovedlinjerne i utviklingen
som har interesse, og som her skal søkes skisseret.
Det var ingen imponerende sjømagt, vort land saa sig i besid?
delse av for 100 aar siden. I denne linjeskibenes tid, da selv 40?
kanons fregatter var smaaskibe som kun anvendtes til krydser?
tjeneste, bestod Norges sjøgaaende flaate av :
7 brigger paa 16—18 kanoner og ca. 100 mands besætning og
8 skonnerter paa 2 kanoner og ca. 45 mands besætning.
Hertil kom vort specielle skjærgaardsforsvar, kanonbaatene. De
hadde inden sit begrænsede omraade gjort god nytte under krigs?
aarene, og de var billige og hurtige at bygge. Derfor hadde man
ogsaa mange av dem.
Det faste personel var paa den tid faatallig. Officerskorpset
bestod i de nærmeste aar efter 1814 av 40 mand. Desuten
forefandtes til almindelig skibstjeneste 11 underofficerer og 155
matroser. Hertil kom 5 haandverksunderofficerer og 50 haand?
verkere.
Landet var dengang meget svakt i økonomisk henseende. Kra?
vene var store og indtægtene smaa. Naar hertil kom at meget
skulde ordnes, er det forstaaelig at det blev daarlig med øvelser
for det gjenfødte Norges flaate de første aar. Nogen av vore
officerer gik som frivillige paa 1 aars togt med en svensk fregat;
det var øvelserne tilsjøs i 1815 og 1816.
I 1816 bevilgedes ialt til sjøetaten 150 000 spd., og i forbin?
delse med forslaget om denne sum het det: «Til denne vigtige
del av kongeriget Norges forsvarsvæsen har hans Kgl. Maj.
ikkuns anslaaet en saadan summa som rigets ressourcer rimeligvis
tillade dertil at afgive, uagtet langt større summer vilde være nød?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
