Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I AKSUNI) r.ADKSTED.
lige, ja af den simple mand ukjendte. Og det er i mine tanker
en væsentlig feil ved byen, at husene er saa meget nær opforte
det ene paa det andet; thi jeg ser ikke, hvorledes det i tilfælde
af ildebrand var muligt at redde noget, hvor alting er af træ,
og rummet saa indknebet, at man vil have vanskelighed ved at
vende sig med en sprøite. Hvorledes iøvrigt brandanstalterne er,
skal jeg ikke forklare, da jeg kun saa sprøjtehuset, der ikke
lovede store ting.
Disse Badens bange anelser gik paa en sørgelig maade i
opfyldelse noget over 100 aar senere i 1901.
C. Pram omtaler i sine breve, skrevne paa en reise i Norge
i 1804 og 1805, Farsund som en «ved én mands, idetmindste ved
en eneste families virksomhed i faa aar fra intet til sin
nærværende og endnu hæderligen fremvoksende handelsplads .
Han omtaler værftet med dets værksteder, reberbanen, den
gamle og anlægget til den nye, mollen, tobaksfabriken, bødkeriet,
garnbinderiet og mosfarvefabriken. Foruden det ældre
hovedværft paa det faste land var der endnu et paa en liden o eller
holme midt i fjorden eller havnen. Værftet bestod af bolværker,
bradbænke, kraner, huse for værksteder med inventarium,
magasiner for materialer m. ni.
Sildefiskeriet var undertiden rigt lige inde i selve fjorden,
heder det; af anden slags fisk var her stundom en hel del.
Værftet gav leilighed til at indrede fartøier bekvemme til fiskning
i aaben sjø. Man skaffede sig hummerbuisser og andre fartøier
med brønd.
Med værftet forenedes snart anlægget af en reberbane, der
havde været meget kostbart, da der ingen anden flad grund var
end en strimmel langs den nordøstre fjord, livor en uhyre mængde
store stene maatte bortskaffes.
Der var indrettet et værksted, livor en fra Altona forskreven
bødker bestandig, undertiden med nogle medhjælpere, forfærdigede
gode eketonder.
En veirmølle af de saakaldte hollandske førte 4 kverne og
1 sigt; et par kverne kunde, naar der ikke var vind, drives
med hest.
Jochum B. Lund havde et par sage, som forsynedes fra skoge,
som han selv eiede i Eiken sogn.
Han holdt i bestandig drift en spigerhammer, en fjerdings
vei fra byen.
For silde- og torskefiskeriets skyld havde han opbygget et
nyt fademagasin og bødkeri.
Af hollandske fiskere havde man lært kunsten at tilberede
sild paa den flamske maade.
Pram omtaler sildefiskeriet som meget godt, naar man hjem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
