Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
255
Ahlefeldt for at underrette ham om hensigten med sit komme ;
han forsikrede, at byen og dens befolkning ikke skulde lide
overlast. General Ahlefeldt og kommandanten paa Bergenhus, oberst
Johan Kaspar v. Cicignon, havde modtaget den kongelige ordre
af 20de juli om at holde de hollandske skibe tilbage, derimod
ikke ordre af 24de juli om hvad de havde at gjøre; thi denne
skulde først gaa gjennem statholderen i Kristiania. Skjønt man vel
kunde slutte sig til, hvad den i Kjøbenhavn trufne aftale gik
ud paa, kunde generalen og kommandanten i mangel af
udtrykkelig ordre ikke efterkomme englændernes forlangende, men
maatte opretholde havnens neutralitet mod fiendtligt angreb.
Men hvilke forestillinger de end maa have gjort, saa tog i
ethvert fald englænderne ikke mindste notis af dem.
Om aftenen den 1ste august ankrede den engelske eskadre
udenfor Nordnes uden at hilse fæstningen paa vanlig vis, og
generalen sendte den et skarpt skud for at minde befalhavende
om, hvad høflighed fordrede. Denne undskyldte sig senere med,
at der var opstaaet forvirring paa eskadren, idet admiralskibet og
et andet skib under indsejlingen var stødt paa grund. Derpaa
sendte Ahlefeldt Jens Toller (siden adlet under navnet
Rosen-heim) ombord paa den engelske flaade for at gjøre Tiddiman
opmærksom paa, at traktaten mellem England og Danmark-Norge
ikke tillod mere end 6 orlogsskibe at løbe ind i havnen uden
indhentet tilladelse; kommandateu tilholdt den engelske admiral
at lade det overskydende antal skibe begive sig bort. Admiralen
svarede, at han ikke kunde sende skibene fra sig i det ukjendte
farvand ved nattetid, medens generalen fremhævede den store
fare, hvorfor byen og dens indvaanere vilde udsættes, hvis
hollænderne blev angrebet. Der parlamenteredes frem og tilbage
herom. Englænderne blev liggende, hvor de laa. En brodersøn
af jarlen af Sandwich, Mr. Monfague, sendtes iland; det hed som
gidsel, men i virkeligheden for at underhandle. I nattens løb
søgte denne at overtale generalen og kommandanten til ikke blot
at tillade angrebet, men ogsaa at understøtte det, idet han
paaberaabte sig den mellem det engelske og dansk-norske hof
sluttede hemmelige overenskomst. Men Ahlefeldt svarede, at han
intet kunde gjøre, før han fra sin herre havde modtaget
underretning om den trufne overenskomst og forholdsordre; han
opfordrede da englænderne til at opsætte angrebet til søndag
6te august, til hvilken tid han antog at have faaet den ventede
befaling. Om morgenen vendte Montague tilbage til den engelske
flaade, og underhandlingerne fortsattes en stund. Tiddiman
negtede at gaa ind paa enhver opsættelse, og nordmændene
nødtes til at deltage i kampen, enten de vilde eller ikke.
Medens underhandlingerne førtes om aftenen, havde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
