Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
BERGENS BY’.
engelske flaade varpet sig ind paa havnen ved hjælp af
varpe-tauge, som var blevet befæstede langs Slotsstranden.
Kommandanten havde ladet varpetaugene hugge over og ved musketild
hindret de engelske baades forsøg paa atter at befæste dem; men
i nattens løb havde englænderne, tvertimod sit tilsagn om at
holde sig i ro, fortsat indvarpningen og laa nær de hollandske
skibe, da dagen brød frem.
Hollænderne havde heller ikke været ledige. Den hollandske
kommandør Pieter de Bitter erklærede selv senere, at han vilde
have været ude af stand til at forsvare sig, om englænderne
havde angrebet ham den samme aften, de kom. Thi
størsteparten af hans matroser, der havde faaet landlov, havde drukket
sig saa drukne, at han havde havt sin store nød med at faa
dem ombord om natten og gjøre skibene klar til kamp.
Den øverstbefalende for hele den engelske flaade var som
berørt jarlen af Sandwich og den angribende engelske flaade,
som bestod af 14 fregatter, 4 galeier og 3 brandere, ialt 21 skibe,
førtes af kontreadmiral Sir Thomas Tiddiman. Fregatterne eller
orlogsskibene var hvert paa 50 å 60 kanoner og laa i tre
divisioner, en mod Slottet, en mod Nordnes og den største mod
hollænderne, i en halvmaane fra fæstningen over til toldboden i to
linjer, der var saa tætte, at ikke det mindste fartøi kunde
slippe igjennem, 7 i første og 5 i anden samt endelig 2 i reserve
paa bugten ved Lille Sandviken, medens de mindre fartøier var
under seil og krydsede paa fjorden.
Kommandoen over de forenede hollændere førte admiral
Pieter van Bitter paa skibet «Walcheren» ; under ham stod som
viceadmiral kjøbmanden Jakob Burghorst paa «Phønix» og som
schoutbynacht den tapre Herman de Ruyter, en slægtning af
den berømte admiral de Ruyter, paa «Slot van Honingen».
Hollænderne, som laa tæt sammenpakkede paa den indre
del af Vaagen, havde lagt 8 skibe i halvmaaneformet linje tvers
over havnen fra Bradbænken til Nykirken, hvert antagelig besat
med omtrent 150 mand. I det hele skal der have været 2 000
hollandske matroser og soldater i byen, eller snarere noget
mere. Hollændernes skibe var kun handelsskibe; men som
lang-veisfarere var de fleste af dem bygget omtrent som datidens
orlogsskibe og besat med kanoner.
Den befalende general i Bergen var Klans von Ahlefeldt,
og kommandant paa Bergenhus var oberst Cicignon. Som
major tjenstgjorde Christian Nilsen Holberg, digterens fader.
I 1665 var der følgende batterier paa fæstningen:
Ahlefeldts batteri og Nedre Ahlefeldts batteri, Cantors batteri,
batteriet ved Pynten (det nordligste punkt af fæstningen), batteriet
ved den nye port til Kommunen, Øvre og Nedre Sandbatteri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
