Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
339
afgaaet to, som er blevet fornyede, og kommet to nye til.
Klostrenes antal er ikke forøget.
Den af Haakon Haakonssøn opførte anden Apostelkirke blev
ikke staaende længe. Den laa indeklemt mellem andre bygninger
eller for nær kongehallen. I 1275 lagde Magnus Lagabøter
grundvolden til den tredje Apostelkirke, som blev bygget i kongens
grasgard eller nede mod sjøen og tæt ind til den første gaard i
byen, Brynjulvsgaard eller Brynjulvstomt. Den blev først indviet
1302 og var det fornemste af de 14 kongelige kapeller og kirke
for deres provst. Tæt ved den laa skolen, provstegaarden og
sandsynligvis kannikernes huse.
Efter hvad der ovenfor er anført, har Holmen i
middelalderen været rigt bebygget. Langs Vaagen laa Kongsgaardens
mange træbygninger, og den store sten hal omgivet af ringmur
med taarne; Apostelkirken og den store Kristkirke, Bispegaarden.
Prædikebrødrenes bygninger, og over det hele Sverres
nyopbyggede borg med ringmure.
Fremover «Øvrestrædet» fulgte kirker og kapeller:
Mariakirken med sine søstertaarne, Laurentiuskirken, Peterskirken,
Columbakirken, St. Nikolai, St. Martin, St. Hallvard, St. Michael
og Korskirken, Olavskirken og Allehelgenskirken i Vaagsbotn.
Selve Bergens by maa i middelalderen have gjort et dystert
og alvorsfuldt indtryk. Der var tjærede huse af svært
rundtømmer med torvtag langs Vaagen og opimod fjeldet, der
vel allerede i middelalderen var skogbart, mest med graa
farver.
I en grel modsætning til den almindelige bebygning maa
datidens pragtbygninger, klostre, kirker og kapeller, have staaet
med stenbygninger, med taarn og rige ornamenter mellem de
brune bygaarde.
Det maa dog ved omtalen af bygninger og handel i Bergen
erindres, at det var en liden by, neppe med mere end fiOOO
mennesker, for at gjette paa et tal, eller adskilling mindre
end Moss nu er, og middelalderens skribenter vil have fundet
meget stort og prægtigt, som ikke vilde gjøre virkning paa
vor tid.
Noget liv og rørelse har der været ved de udlændinger, som
kom i den tid, da Bergen var kongernes hovedsæde. Der kom
fremmede gesandter fra Skotland, England, Frankrige, Tyskland
og Danmark. Overhovedet besøgtes byen af mange udlændinger;
der fortælles, at om julen 1294—95 opholdt der sig ved Erik
Magnussøns hof i Bergen mange udmærkede mænd fra
forskjellige lande, der forstod sig paa mangt og meget. Flere synes dog
kun at have været omreisende kunstnere, og blandt dem en mand
fra Flandern, der udtrykkelig nævnes, og som i sagaen, der om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
