Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
BEHGENS BY.
taler ham, kaldes Thrand Fisilier. Af hvad der fortælles om
ham, erfares det mærkelige, at han gjorde kunster med krudt.
Det heder nemlig, at han om julen «legede hærbrest» (d. e.
frembragte krigsbrag), hvilket er et saa sterkt knald, at kun faa
udholder at høre det; frugtsommelige koner kommer for tidligt
derved, mandfolk falder ned af deres sæder o. a. lign. Thrand
fortalte sin ven, præsten Laurentius fra Island, hvad han
behøvede til at frembringe knaldet, «og det var fire ting: ild, svovl,
pergament og stry». Man kan ikke tvivle paa, at salpeter ogsaa
maa have været med, men at enten Laurentius selv, hvis saga
beretter om dette, har erindret feil, da han fortalte dette til andre,
eller at nedskriveren ikke har opfattet sagen rigtig. «Denne
hærbrest», tilføies der, «frembringer folk ofte i strid, forat de,
som ikke er forberedt derpaa, skal tage flugten.»
Kunstnerens navn Thrand kan ikke være noget flamsk navn,
saa at man maa formode, at den oprindelige flamske form har
været forvansket. Ved «fisilier» maa man tænke paa det franske
fusilier, af fusil, bøsse.
Om husenes indredning, bygningsmateriale o. s. v. er der
adskillige oplysninger fra middelalderen. Flere kirker var opførte
af sten, andre af træ.
Kongsgaarden i Bergen var først af træ, efter ca. 1248 kun
tildels. Saagodtsom uden undtagelse var alle private huse opført
af træ, om der end kunde være kjældere af sten.
Det var almindeligt i middelalderen, at væggene i
træbygninger blev tjærede udvendig. Der anvendtes i middelalderen
ikke oljemaling, og den hvide farve for træhuse var neppe kjendt
før henimod slutningen af det 17de aarhundrede.
Indre trapper var saagodtsom ukjendte; trappen blev lagt
udvendig langs det nedre stokværks væg op til det øvre
stokværk. Dette blev da forsynet med svalgang, der dannede
forbindelsen mellem de forskjellige rum; det var tilfældet baade i
den af kong Øistein Magnussøn i 1107—1110 opførte store
træ-hal og i Maries gildeskaale og, som det endnu kan sees, i
gaardene paa bryggen.
Alle privathuse var gjennem hele middelalderen
udelukkende tækkede med torv. Saaledes flk kong Haakon
Haakons-søns moder, da hun i 1218 maatte aflægge jernbyrd, det
raad, at hendes hænder for ikke at skades skulde indgnides
med et græs, «som vokser paa Dagfinn Bondes og hver mands
hus» i Bergen.
Tagtækningen paa kirkerne var i lang tid bord eller spaan.
Endnu saa sent som i 1602 tækkedes Domkirken i Bergen med
spaan.
Senere anvendtes bly, kobber eller skifer; det sidste materiale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
