Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
BERGENS BY.
skolen; men efter hele hans personlighed maa man antage, at
han har havt en udtaleregel, som indrømmede norsk og dansk
udtale lidt hver, gav dem det, der for hans generation syntes at
være hver sit».
Den opfatning stemmer ikke med beretning fra Sagens elever.
Institutbestyrer Ernst Ziesler, som kom ind paa Bergens
latinskole i 1845, og som nærede stor beundring for Sagens
undervisning, har efterladt sig optegnelser, offentliggjort i «Bergens
historiske forenings skrifter» nr. 11, og han fortæller: «Et meget
brugt deklamationsnummer var «En nytaarsnat», et prosastykke
af Claudius, der begyndte saaledes: «Et menneske paa 60 aar stod
nytaarsnat ved vinduet — —. Her sagde deklamatoren
naturligvis «seksti», men nei! Sagen afbrød: «Seksti, ja det er
rigtigt, men — hvad mener du om «tredsindstyve» ? Det er finere,
og først da faar man en rigtig idé om, hvor gammel manden
virkelig var.» Ja — Sagen var vel pæredansk!»
Paa den anden side er det sikkert, at Sagen af og til ved
undervisningen og ellers brugte Bergens gatesprog. Ziesler
beretter : «Naar Sagen var i godt humør, gik han i
undervisningen pludselig over fra det eleganteste bogsprog til ægte bergensk
gatesprog. «Kom hit me boken, klassemeister! ska’ vi høre ka’
han seier,» og saa læste han op og spurgte: «Forstaar dokker
de’?» «Nei, nei!» skreg hele klassen i kor. «Ikkje eg heller!»
raabte han og smed «Mauritz Hansen» over vore hoveder og
hen paa kathedret. «No ska’ eg seie dokker, ka en artikel e’.»
Bergens maalføre har ord og vendinger, som svarer til
byens beliggenhed paa vestkysten, men det er ogsaa paavirket
af nordnorsk eller østnorsk. Saaledes udtales de norske ord bite,
kjøt, fore (furu) og stove i Bergen med kort vokal, bitte, kjøtt,
forre og staavve.
I Bergens bymaal heder det skape, gryte, bake, ikke skabe,
gryde, bage; eller p, t og k udtales haardt i disse ord. Men det
er ikke nogen fast regel. Det heder saaledes svag, ikke svak,
og der siges paa bergensk aldrig onskap, men onskab, ikke
sikkerhet, men sikkerhed. En bog udtaltes før i tiden baag, men i
i flertal bøker. En pike gaar det ikke an at sige paa bergensk;
altid heder det pie.
Konsonanten r udtales skarrende ved drøbelen, aldrig paa
tungespidsen, en udtale, som i det hele griber om sig i
større byer.
Hv gaar i Bergen, som tilfældet er i de fleste norske dialekter,
over til kv; det heder kvit, kvælve, kveite; i nogle pronomener
gaar hv over til k, hvad, ka, hvem, kæm, hvor, kaa eller kor.
Bergens maalføre gjør hos substantiverne ingen forskjel paa
hankjøn og hunkjøn, og substantivernes bøining bliver derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
