Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING. 17
simpel, f. eks. : ubestemt dag, bestemt dagen, flertal dager, bestemt
dagene. En del substantiver faar omlyd, glo, glør, taa, ter eller
teer, rot, røtter, mann, mænder, mus, mysser.
Intetkjønsordene bøies som fælleskjønsordene, men faar e i
bestemt form : hus, bestemt huse. Nogle intetkjønsord danner
flertal uden endelse, som it jeren, it koren, it haar, flere jeren,
flere koren, flere haar. Men ellers faar de flertalsendelsen er: flere
huser, flere steder.
Genitiv Andes kun hos de personlige pronomener. Genitiv
udtrykkes ved omskrivning, hyppigst ved at sætte sinn, sitt og
■sine efter de ord, som skulde staa i genitiv. Mandens hus heder
saaledes Manen sitt lius. Præsten sinn flekkete hunn, Nicolaysen sinn
svarte hest-, men ordstillingen ombyttes undertiden, saa adjektivet
kommer til at staa forkjert, saaledes den flekkete præsten sinn hunn,
den svarte Nicolaysen sinn hest.
Hann og hunn har genitiv, og der siges hannes hus, hinnes
hatt, men hvis hann eller hunn faar et tillæg af lier eller der,
kan de ikke bøies, og det heder hann der sitt hus, honn der
sinn hatt.
Ogsaa de andre pronomener faar et tillæg af sinn og sitt, naar
de skal staa i genitiv, saaledes kem sinn hatt e de ? De kje
naak-ken sinn. Kem e du sinn smaatøst
Genitiv erstattes ogsaa ved præpositionen, oftest ved te;
istedetfor katten sinn mat kan ogsaa siges maten te katten.
De personlige pronomener er: eg, meg, vi, aass, vaarres eller
vaares, videre du. deg, daakker, daakkes; gammeldags er I, jer,
jer-res eller jeres; senere indkomne former er dere, di, dem og deres.
Hann bruges om ord af fælleskjøn udeu hensyn til naturligt kjøn
eller andre norske dialekters kjøn. Saaledes siges der: ■(Hør paa
den kuen, kor hann brøler«Eg ve seie om kjærligheden, en har bare
leielse av ’ann.» «Suppen e go hann; daakker kann gaatt spis ann.»
Koffer ska eg je deg en skraa f Kjøp deg en saa har du liann.
Verberne bøies sterkt eller svagt. Ved den sterke bøining
bliver imperfektum kort, saaledes kveppe, kvap, tyte, tøt; ved
■den svage bøining tilføies et eller te, som sutle, sutlet, brærne,
Irænte.
Eksempler paa bøining af sterke verber i byens
maal-føre er:
Infinitiv. Imperfektum. Participium.
grine gren grinne
skrike skrek skrikke
hive hev hivve
trive trev trivve
Lvge løg •ygge
skyte skjøt skytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
