Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
3
sted, hvor den nuværende Kathedralskole staar, og her stod kun
et kloster med kirke.
Paa lignende vis laa St. Katharina hospital paa den
nuværende Totalafholdsforenings grund i Marken, og Allehelgens
kirke og hospital paa magistratsbygningens og arbeidsanstaltens
tomt. eller i udkanten nær byen.
St. Jørgens hospital fik 24de april 1545 ny fundats; det fik
Selje kloster med dets eiendom me og blev samtidig omgjort til
et almindelig hospital for fattige og syge med en stue for de
spedalske.
Maaske har spedalskheden paa Vestlandet, ligesom i det
øvrige Europa paa den tid, gaaet tilbage. Men senere begyndte
den igjen langsomt at tage til paa Norges vestkyst, som
drøftelser paa det store præstemøde i Bergen i 1668 antyder. I St.
Jørgens hospital var der da langt flere spedalske end
ikke-spedalske.
Hospitalet brændte i den store brand 1702, men opbyggedes
straks paany. En større ombygning foregik i 1745. Kirken blev
fra 1749 lige til 1886 fælles kirke for St. Jørgens hospital og
Aarstad sogn.
I 1713 blev Reknes hospital ved Molde bygget, og i 1745
byggedes en ny stue til St. Jørgens hospital, da de spedalskes
tal stadig steg i første halvdel af det 18de aarhundrede, fra 58
i 1720 til 135 i 1754. Senere aftog antallet noget, og omkring
1800 var der i St. Jørgen antagelig omkring 100 spedalske. De
fleste var fra bygderne i Bergens stift, og disse maatte betale
mandtalspenge eller hospitalstold for at komme ind paa
hospitalet, og desuden maatte alle betale indtrædelsespenge for ophold
og pleie for livstid paa hospitalet. Indtrædelsespengene var noget
forskjellige, først i det 19de aarhundrede 28 spd. og 4 ort,
senere 36 spd., fordelt paa 2 aar; for de ikke-spedalske var
indtrædelsespengene større.
Foruden disse afgifter havde hospitalet indtægter dels af Selje
klosters gods, dels af forskjellige mulkter og milde gaver. Disse
sidste har især i den katholske tid været ikke ubetydelige. Fra
1411 til 1527 er hospitalet betænkt i omkring 50 tyske
testamenter.
Tilstanden i hospitalet var yderst elendig. Hospitalspræst
Johan Ernst Welhaven har i et svensk lægeskrift fra 1816 givet
en skildring, hvorefter der i 1815 var 66 spedalske i samme
værelse, mænd og kvinder om hinanden, og som soverum havde
de 40 tilstødende smaa celler, der ofte benyttedes af to syge.
I aarene 1813 og 1814 var det kun ved medlidende menneskers
hjælp, at de spedalske reddedes fra hungersnød. Der var ingen
læge, og pleien var utilstrækkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
