Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
BERGENS BY.
De syge maatte arbeide flittig for at skaffe sig øgede
indtægter. Kvinderne spandt lin og bomuld, hamp og uld samt
strikkede og vævede uldbaand. Mændene syede sjøstøvler og
bondesko, lavede svovlstikker og skoplugger, kar og bøtter,
jordbrugsredskaber samt bandt fiskegarn og sildenot. Efter
Welhaven syntes hospitalet at være et slags begravelsesplads for
levende.
Der indkom en del gaver og «det dramatiske selskab»
gav i 1814 og 1825 forestillinger til indtægt for byens stiftelser,
og i 1817 gaves en forestilling til indtægt for St. Jørgens
hospital, som indbragte 6166 rdlr. (616 spd. 72 skill.).
Der var ikke adgang til at bortbygsle hospitalets betydelige
.jordegods, og dette forringede hospitalets indtægter.
Loven af 8de september 1818 om midlertidig bortforpagtning
af beneficeret og offentligt jordegods og lov af 20de august 1821
om salg af ledigt beneficeret gods forbedrede indtægterne. Salget
af St. Jørgens hospitals jordegods og opgangen i hospitalets
økonomiske kaar begyndte ved kgl. resi. af 24de februar 1824;
det gik kun smaat fremover til midten af aarhundredet.
Om der end i disse aar var faa spedalske i hospitalet,
mellem 66 og 97, saa var spedalskheden ikke aftaget i landet.
Belægget øgedes hurtig, da hospitalets økonomi bedredes.
Hospitalet fik læge i 1817. Men først i 30-aarene kom der
læger med evne til at skaffe sig indflydelse.
Brigadelæge Hjort reiste i 1832 paa Vestlandet for at studere
radesygen, spedalskheden og de veneriske sygdomme. Hjort
beviste, at radesygen var en ganske anden sygdom end
spedalskheden. Hans indberetning gav stødet til en række
foranstaltninger.
Tilstanden i 1832 var ikke stort bedre end tidligere.
1 1832 fik lemmerne 28 skilling ugen foruden del i melken
af hospitalets 8 kjør samt de indkomne gaver. En del af dem
kunde fremdeles tjene noget selv til sit livsophold, idet de
forarbeidede sko, svovlstikker, kamme, skeer, pølsepinder og
blomsterpinder ; de syge selv solgte disse sager paa Strandgaten,
Torvet eller rundt om i husene.
Dr. Hjort klagede over urenslighed; der var intet bad og i
de to kjøkkener maatte de syge selv rense sild og fisk, som var
deres væsentligste føde. «Syge og friske, mandfolk og
fruentimmer, voksne og børn bor om hverandre.»
I 1841 var forholdene omtrent som i 1832, kun var
belægget endnu større, omkring 150. Luften i disse rum, blandet
som den var af de syges uddunstninger og damp af klæder samt
lugt af alle slags madvarer, kjød, fisk, gammelost etc., beskriver
Danielssen som skrækkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
