Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
BERGENS BY.
og der var stor regelmæssighed i spisetiderne som i retterne.
Gutterne gik paa skole fra kl. 8 til 12, og derhos ogsaa om
eftermiddagen fra kl 2 til 4. Da børstiden sluttede kl. 12, blev spisetiden
kl. 12Vä Da gutterne skulde paa skolen kl. 2, maatte stor
nøiagtighed iagttages. Maden stod præcis paa bordet, naar børstiden
var over.
Om morgenen spistes smørogbrød med kaffe. En fast ret
til onsdag og lørdag var fersk fisk med poteter og smeltet smør
samt fiskesuppe, som hørte sammen og serveredes samtidig.
Den skik at spise fisk til middag mandag, onsdag og lørdag
var almindelig og vedligeholdes endnu meget. To gønge om ugen
brugtes en kjødret, ofte pusspass, det vil sige faarekjød kogt med
kaal, og derefter enten sirupsuppe eller saftsuppe.
En dag var retterne lutefisk eller nakker med sirupsuppe; en
dag sild og grynvelling og en dag grød, risengrød eller lignende.
Om mandagen brugtes ofte om vinteren persefisk eller
«røge-rumpe». Kjød og kjødsuppe brugtes sjelden udenfor slagtetiden
om høsten, oftere brugtes «kjøt aa sodd». Sod var kjødsuppe,
tilsat med «helegryn eller hallegryn», eller «røkekjøt aa
røkekjøt-sodd».
Engang imellem var det dessert, saasom rødgrød eller multer
eller om sommeren «rømmekolle» (melkering); da blev suppen sløifet.
Om søndagen brugtes en og anden gang steg eller fugl, og
retten bares hel ind paa bordet, og husmoderen skar for.
Den daglige drik til middag var vand eller melk, og for
husfaderen en flaske øl (halvflasker kjendte man ikke); en del
blev drukket til middagen, og resten korket til igjen til
aftensmaden.
I mange huse tog de voksne til hvert middags- og
aftensmaaltid en enkelt dram.
Det var almindelig skik, at der paa fastelavns mandag spistes
heitevægger eller fastelavnsboller, og store bededags aften
pandekager. Dette er fremdeles almindelig.
Grønsager, undtagen kaal og kaalrabi, brugtes lidet.
Salat med olje, peber, salt og lidt eddik brugtes ikke, men
blev tilberedt med sød og sur flødesauce eller med eddik og
sukker.
Der blev læst bordbøn før og efter maaltidet, og i regelen
var det familiens yngste bønnekyndige barn, som læste til og
fra bordet.
Omkring klokken fem flk børnene gjerne et par
tommels-kringler og en smørkriugle, hvilket kaldtes mellemmad. Børnene
flk fire aftener om ugen melgrød med sur melk, onsdag gryngrød
med sur melk, og lørdag enten risengrynsgrød med sur melk eller
grød af boghvedegryn, som nu er forsvunden, efterat havregryns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
