Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
99
grøden er kommen i mode til frokostret. Kun om søndagen flk
alle smørogbrød og thevand om aftenen.
Nu er meget af dette helt forandret. Tiden for
middagsmaden er draget udover fra kl. 2 til 3; der er større variation i
spiseseddelen, om end det vel endnu er regel* at der spises fisk
onsdag og lørdag, hvilket tydeligst sees af den livlige handel paa
Torvet paa disse to dage.
Landbefolkningen paa gaardene i Aarstad sogn har følgende
maal:
Forfrokost kl. 5—7. Kaffe og smørogbrød.
Frokost kl. 8—9. Ligesaa.
Middag kl. 12—1. Fisk, kjød, sild etc. med suppe til.
Non (mellemmad) kl. 5. Kaffe og smørogbrød.
Kveldsmad kl. 9 aften. Melk og smørogbrød, grød og melk,
eller the og smørogbrød.
Arbeidsfolk (bygningsmænd, malere, snedkere o. s. v.) spiser
forfrokost kl. 6—7, frokost kl. 9—91/*, middag kl. 1272—2,
kaffe og smørogbrød med paalæg. Den egentlige middagsmad
spises efter kl. 6 aften.
I forbindelse med den præcise spisetid og det jevne liv stod
konservatismen i klædedragt. Der lever endnu folk, som har seet.
piskeparykken benyttet i Bergen.
Om klædedragten omkring 1704 skriver Holberg i 1737:
«Borgerfolk havde for 30 aar siden deres egen dragt, hvilken
de bestandigen holdt vedlige, uden at rette sig efter fremmede
moder, saa at man paa klæderne straks kunde kjende en
borgerkone eller dotter fra folk af anden stand; thi magistratspersoner,
geistlige og folk af militaire stand fulgte de almindelige lande-moder
og alle de forandringer, som de ere underkastede, saa at man
derfor kunde anse hele Ny-kirke-sogns folk og det øvrige af
Stranden i visse maader som en anden nation og staden
bestaaende af tvende partier, hvoraf det ene gjorde commeutarier
og gloser over det andets saavel klædedragt og sæder som
talemaader. Borgerfolk forsømmede ikke paa deres side at gjøre
critiquer over de andre saakaldne fornemme folk, hvilke de ansaa
som fattige og hoffærdige, og til vederlag kaldte dem top-høner,
efterdi de bare sætte og fontanger, som var en contrebande
klædedragt paa Stranden, hvor borger-koner samt piger og døtre
bare huer eller rettere hætter af en særdeles façon, hartad gjorte
som de straahætter, fruentimmeret bruger om sommeren paa
landet. De samme kaldes gemenligen skur og bestode af fint
lærred. Mandfolkenes dragt var og hel simpel, saa at de fleste
borgere saa ud som skippere, bærende kjoler uden
haand-klapper.»
I 1711 blev paabudt en løierlig skat, nemlig paa karosser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
