Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØR ARBEIDER.
119
Gatebelysningen faar i vore dage et betydeligt tilskud ved
lys fra butikvinduer, reklamelamper etc.
Brønde og vandledning. Helt ned til 1855, da der kom
vandledning fra Svartediket, hentedes som før berørt vand i
bøtter fra brønde, som dels laa ved private huse, dels paa
offentlige pladse.
Desuden samledes og regnvand fra tagene i et stort kar, som
kaldtes regnvandstræet. Naar der indtraf tørke, led man snart
vandmangel.
I 1733 var der 18 større offentlige brønde med pumper,
hovedsagelig anlagt paa almenningerne. De vedligeholdtes af
byen.
Der er fra 1826 en «Fortegnelse over de i Bergen værende
brønde, med og uden pomper». Rigtigheden af fortegnelsen
bevidnes af Lund, vistnok branddirektør Arent Lund. Antallet af
brønde var hele 1879, deraf 698 med pumpe og 1181 uden
pumpe. Disse var fordelt i meget forskjelligt antal paa byens
roder, 28 i 20de rode og 162 i Ilte rode.
Paa Tyskebryggen var der 15 brønde, alle med pumpe og i
brugbar stand.
De offentlige brønde ved «kanalen», hvorved der synes at
forstaaes Vaagen, var 11, nemlig ved Toldboden, Nykirkegaarden,
Petanebryggen, Nyalmenningen (2), Muralmenningen (2),
Triangelen (2), Børsbryggen og Dræggen.
De offentlige brønde med pumpe var 13, nemlig paa
Nykirke-almenningen, Nyalmenningen (2), Muralmenningen (2), øvre
Torv-almenning (2), Torvet ved agent Krohns hus,
Raadstuealmen-ningen (2), ved Domkirkeporten, paa øvre Korskirkealmenning og
paa nedre Korskirkealmenning, ialt 13; dertil kom paa Engen en
brønd uden pumpe.
Holberg roser byen for dens rigdom paa brønde eller
springkilder, idet han ytrer:
«Bergen haver saa stor forraad paa fersk vand og saa
herlige springkilder, som nogensteds er at finde. De samme have
deres oprindelse af høye og hosliggende klipper, og ved gange
og aarer igiennem jorden til visse steder fremtrænge, een deel
nedflyder ogsaa ud af klipperne. Og holdes af nogle
saadant klippe-vand for det beste, hvorvel andre meene, at hvad
som ved lange gange flyde igiennem jorden, bliver meere reent
og rensed fra jordiske partikler, som det udi farten
efterlader sig.
De fornemste kilder ere den udi Finne-gaarden, Ramskilden
oven for Kors-kirken, den som er strax ved Dom-kirke risten,
Kongs-kilden ved Lunggaards-vandet og Pineskaaret. Ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
