Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(120
BERGENS BY.
sidste er dette merkeligt, at vandet opspringer af det haarde
bierg, og samler sig udi et lidet skaar af bierget, hvilket er ikke
større og vandet ikke meere, end det kunde paa eengang udøses
med en maadelig skaal. Men det er ikke saa snart udtømmet,
at det jo strax er fuldt igien. Og er dette aarsagen, at det har
faaet navn af Pineskaaret.»
Mest anseet var den saakaldte Bispebrønd, som laa i
Bispegaarden. Byen havde ret til at hente vand fra springvandet i
Bispegaarden, og det ansaaes for et fortrinligt vand. Det blev
senere ført i ledning til en post ved foden af Hæggebakken, og
fra alle kanter af byen hentedes «bispevand».
Om denne kilde ved den gamle bispegaard,
Graabrødre-kloster, der hvor Kathedralskolen nu staar, skriver Hildebrand
Meyer:
«Ved opgangen til bisperesidensen er et rindende vand, som
ved render er ledet oven fra det nærmeste bjerg, hvor der er en
levende kilde, hvilken, saavel om sommeren udi den største varme
som om vinteren udi den største frost, rinder stedse.
Denne kilde holdes og regnes for den iblandt dem, der giver
det bedste vand udi staden, og derover er bleven saa renomeret,
at de længst fra boende indvaanere holder folk, som mod betaling
maa hente dette vand, hvilket fornemmelig bliver brugt til the,
saa at det gemeenlig er bleven bekjendt her i staden, under det
navn af Bispe-vandet.»
Af naturlige kilder fandtes der en paa Fredriksberg fort og
en paa Sverresborg. Endvidere kan nævnes: Finnegaardskilden,
Ramskilden (paa øvre Korskirkealmenning), kilden ved
Domkirkeristen, Bispegaardskilden, Kongskilden nedenfor Lungegaardsbakken
samt Pineskaaret ved foden af Verftsbakken. Desuden forsynede
Sjurelven og Thevandsbækken tildels de indre strøg med vand,
Mulelven de ytre.
Brøndene blev utilstrækkelige baade til drikkevand og under
ildebrand, og de var meget udsat for forurensning.
Man tænkte i 1838 paa at faa et vandværk fra
«Skomagervandet» ovenfor Starefossen, men det blev ikke til noget.
Formandskabet udtalte enstemmig, at der af økonomiske
grunde «neppe vilde være at tænke paa realisationen af en
saadan ide». Imidlertid vedtog bystyret i 1850 enstemmig forslaget
om anlæg af vandværk fra Svartediket, skjønt man var forberedt
paa en udgift af henved 200000 kr.
Ralph A. Wilsons beskrivelse af Bergens vandværk er benyttet
i det følgende.
I 1850 sluttedes kontrakt med eierne omkring Svartedikets
vasdrag om vand fra dette. Kommunen sluttede kontrakt med
ingeniør Pihl og ingeniørløitnant Klingenberg om bygning af vand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
