Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONER.
157
1 1813 lod eieren af en best bekjendtgjør følgende i
«Bergens Adresseavis» :
«Mine venner og mine bekjendtere, som nu i længere tid
have laant min hest til forskjelligt brug, maae undskylde, at jeg
herved nødes til at underrette dem om, at dette for eftertiden
ikke mere kan skee, da jeg nu selv har stadigt brug for same.»
Magistraten bestemte kjøretaksterne. I 1826 var taksten for
befordring af 2 eller 3 personer til hvilketsomhelst sted inden
byens grændser 20 skilling (67 øre). For en tur ved barnedaab
4 ort (kr. 3.20). For bryllupskjøring 4 ort. Kusken maatte springe
ved siden af vognen.
I 1860-aarene kom kaleschevognene i brug, og i 1870-aarene
landauerne.
1 1909 kom der automobiler til Bergen.
Færger. Færdselen tversover Vaagen og fra bryggerne til
skibene besørgedes før i Bergen af fløttmænd, færgemænd.
Om Vaagen skriver Holberg: «Det er fast ligesom udi
Venedig, at de fleeste visiter saa vel af mandfolk, som qvinder,
giøres til baads, saasom man meget hastigere over vandet kand
komme fra den eene side af byen til den anden; og bekymrer
man sig ikke om videre, end, naar man har klædet og pyntet
sig, at gaae ned paa broen fra sit huus, og raabe: Fløtt. Thi
saa snart det er skeet, seer man de bergenske gondoliers eller
fløttmænd at kap-roe med hinanden for at komme først, og
nyder den, der ligger nærmest ved haanden, eller stærkest kand
roe, fragten, som gemeenligen er 2 skill.»
Da rutedamperne begyndte sin fart, var der endnu ingen
kaier i Bergen, og dampskibene lagde ikke til brygge; alle
passagerer maatte i baad for at komme iland. Der mødte da ved
dampbaadenes ankomst en hel del fløttmænd frem ved
dampskibs-trapperne, og udskibning var helt besværlig ved de mange
konkurrerende baade ved den trange trappe, hvor passagerer og
bagage skulde føres ned.
Ved anlæg af kaier og ved elektriske baade er
fløttmænde-nes antal aftaget sterkt.
I 1894 gaves koncession paa færgetrafik tvers over Vaagen
med motorbaade drevet med elektricitet. Koncessionen gjaldt for
to ruter tvers over Vaagen og en længderute ind til Triangelen
paa hver side.
Koncessionen blev overdraget til Bergens elektriske
færgeselskab. Traflken tvers over Vaagen foregaar i ruterne
Muren—-Dræggen og Holbergsalmenning—Bradbænken. Trafik i
længderuten Triangelen—Bradbænken og Toldboden var kun i gang en
kort tid med 1 færge. Fra 1905 faar selskabet sin strøm hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
