Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(240
BERGENS BY.
ning for Bergen, idet den danner det første retslige grundlag for
forbindelsen med Lübeck. Norge optraadte i traktaten som den
tyske rigsstads ligemand, i formen endog som dens overmand,
og kongen fremstilledes som den, der gav Lübeck begunstigelser,
hvorom det i ydmyghed havde anholdt. Uagtet de norske
kjøbmænd endnu drev en selvstændig handel, var den tyske
indflydelse i tiltagende, og traktaten af 1250 har vistnok bidraget
til, at flere tyske kjøbmænd blev vintersiddere.
I den første tid efter 1250 gik handelen sin gang, og
tyskernes handel tog til. Men handelen mellem Norge og
England var vistnok den vigtigste.
De fornemste mænd i Bergen havde god fortjeneste af at
leie ud stuer, pakhuse og brygger ved sine store gaarde til de
udenlandske handelsmænd. Allerede i kong Haakon
Haakons-søns tid var det skik, at selv hirdmænd og lendermænd paa den
maade gjorde sig fordel af sine gaarde. Saaledes leiede Thord
Kakale under sit ophold i Bergen 1239 herberge hos den
kongelige hirdmand Hallvard, hvis gaard efter ham kaldtes
Hallvards-gaarden.
Den fordel, de fornemme gaardeiere havde af sine store og
vidtløftige huse, medførte, at de fremmede kjøbmænd, hvor
forhadte de end kunde være for andre, i hvis næring de gjorde
skaar, begunstigedes af de formaaende mænd. Dette kan
bidrage til at forklare tyskernes hurtige opkomst i Bergen fra
kong Magnus Lagabøters regjeringstid af.
De norske konger fra Magnus Lagabøters tid af fulgte den
politik at samle al handel i byerne, at lade hver by faa sit
bestemte opland og at gjøre Bergen til rigets fornemste
handels-stad. Man vilde indskrænke antallet af dem, der var berettigede
til at drive handel, og der krævedes en vis formue for at faa
tilladelse til at være kjøbmand. En bestemmelse i landsloven,
som vistnok stammer fra 1260-aarene, omtaler, at alle nu vil
fare i kjøbfærder; derfor blev det forbudt at drive handel for
dem, som eiede mindre gods end 3 mark gjældfrit. Dette
forbud gjaldt mellem paaske og Mikkelsmesse hvert aar. Men fra
Mikkelsmesse og hele vinteren siden kunde hver fare, hvor
han vilde.
Et saadant forbud for ubemidlede folk mod at drive handel
maatte virke skadelig, idet det hindrede den dygtige i at arbeide
sig op ved hjælp af kredit.
Byloven af 1276 forudsætter, at de udenlandske kjøbmænd
kunde eie eller leie gaarde for 12 maaneder; men den bestemte,
at udlændingerne skulde deltage med bymændene i vagthold og
i alle udredsler lige med byens egne borgere. Saalænge
vinter-sidderne i alle dele var underkastet norske love og domstole,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
