Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
241
kunde de ikke have nogen skadelig indflydelse. Et vidneprov
fra 1309 meddeler, at der allerede paa Haakon Haakonssøns tid
fandtes vintersiddere i Bergen, men at der dengang «var faa af
dem». Paa Magnus Lagabøters tid var antallet større Under
hans regjering var der stadig uvilje mod Danmark, fordi hans
danske dronning Ingeborg ikke havde faaet udbetalt sin
fædrenearv. De, som havde udsigter til at vinde ved denne spænding,
var de tysk-østersjøiske stæder; thi det var at vente, at begge
de tvistende vilde kappes om at holde dem i godt lune ved
indrømmelser.
I 1278 blev der sendt to raadsherrer til kong Magnus
Lagabøter, som da var i Tunsberg. De flk et «fribrev», det
første af denne art, der har været tilstaaet tyske kjøbmænd i
Norge. Der tilsikredes dem rettigheder, der tildels gik udover,
hvad byloven hjemlede.
Det vides ikke, hvilke midler gesandterne anvendte for at
faa kongen til at udstede dette første frihedsbrev, som de
øster-sjøiske stæder flk i Norge. En krig med Danmark syntes at
være ifærd med at udbryde, saa. det var betænkeligt for Norge
at lægge sig ud med de tyske stæder. Dette frihedsbrev af 18de
juli 1278 danner grundlaget for de tyske kjøbmænds senere,
høist særegne retstilstand i Norge. Kongen bestemte, at de tyske
kjøbmænd, der ikke leiede herberge for et helt eller et halvt
aar (altsaa de, som kun opholdt sig i byerne om sommeren),
skulde slippe for at gjøre nattevagter. Heraf følger, at de, der
opholdt sig længere i landet, endnu ikke var fritagne for
nattevagt.
De tyske kjøbmænd skulde uhindret kunne opkjøbe paa
brygger, gader eller i baade alle slags «smaavarer», saa og alleslags
huder, naar de tilsammen ikke udgjør et deker, 10 stykker, og
smør i ringere partier end 9 lauper, i tiden fra Halvardsmesse
(15de mai) til Mariemesse fyrre (15de august). Dette var en
undtagelse fra den bestemmelse i byloven, at der ikke maatte
kjøbes eller sælges slige varer fra fartøier eller andetsteds end i
huse eller paa torv, undtagen naar der kjøbtes til kongens gaard.
De fremmede kjøbmænd skulde være fritaget for skibsdræt,
undtagen naar skibene var saa store, at deres hjælp ikke kunde
undværes, i hvilket tilfælde man dog skulde anmode dem
venskabelig derom, uden tvang. Den nye bylov bestemte, at alle
kjøbmænd, naar de havde været tre nætter i byen, skulde
indfinde sig til skibsdræt, saasnart hornet lød.
Kongen paalagde rigets dommere at behandle de liibeekske
borgere, der kom til Norge, med en vis forkjærlighed. Naar de
klagede, skulde de ufortøvet skaffe dem ret og straffe strengt
dem, som søgte at undertrykke dem, og vise dem al mulig
16 — Bergens by II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
