Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
247
plyndrede af norske krigsskibe, der tilhørte eller var udrustede
af hr. Alv Erlingssøn af Tornberg; han angives overalt som
ophavsmand til disse fiendtligheder.
Alv plyndrede ikke alene skibe fra de østersjøiske stæder,
men ogsaa friesiske fartøier, det vil sige fra Zuydersjøen og dens
nærmeste omgivelser, som Kampen, Stavern o. fl., derhos herjede
han de danske kyster, især Nørrejylland, samt plyndrede Laholm
i Sydhalland og Skanør i Skaane, hvorved tyskerne hindredes
fra at besøge markedet. Alv havde ingen bemyndigelse hertil,
men han blev begunstiget af dem, der havde den egentlige magt,
altsaa af dronning Ingeborg og hendes venner.
De byer, hvis skibe blev opbragte eller plyndrede, tog
kraftige forholdsregler.
Lübeck, Rostock, Stralsund, Greifswald og Wismar, videre
Visby og Riga samt de hollandske stæder Kampen og Stavern
dannede et krigsforbund.
Den danske konge sluttede sig senere, i 1284, til
hanseaterne. Bremen, der oftere end nogen anden hansestad forsøgte
at gaa sine egne veie, holdt venskab med den norske konge og
blev midlertidig udstødt af forbundet.
Endnu samme sommer ståk kaperskibe i sjøen fra de
vendiske stæder.
Den norske kyst blev paa en vis blokeret og handelen
forstyrret.
Man mærkede snart, at man ikke kunde være uden tilførsel,
-og der blev snart mangel paa mange nødvendige ting, om just
ikke dyrtid, som det fremstilles i tyske beretninger. Alv
Erlings-søns kaperflaade, der væsentlig drev plyndringer, kunde ikke
forhindre spærringen.
Krigen varede kun kort, fra senhøstes 1284 til tidlig paa
vaaren næste aar, og flk en for Norge ydmygende udgang.
I 1285 sendtes en forsonlig skrivelse til stæderne med
tilbud om fuldstændig erstatning og om fornyelse af aile tidligere
rettigheder.
Der aabnedes kort efter forhandlinger under den svenske
konges mægling, der endte med en af denne i 1285 i Kalmar
afsagt voldgiftskjendelse.
De tyske kjøbmænds beslaglagte varer skulde tilbagegives
vedkommende i Bergen. Nordmændene skulde inden et aar
udrede til stædernes befuldmægtigede i Tønsberg 6 000 mark norske
sølvpenge, hvoraf der gik 3 mark paa 1 mark rent, til deling
blandt de skadelidte. Det vil sige 2 000 mark rent sølv eller ca.
74 000 kr. i nutidens mynt.
Indbyggerne af de syv stæder, der førte krigen, skulde i
Norge, og nordmændene i de samme stæder, kunne kjøbe hvad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
