- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
248

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1(248

BERGENS BY.

somhelst, ligesaa godt som de var indfødte, ikke alene af borgere
og kjøbstadsmænd, men og af fremmede og bønder, og frit
udføre hvad de kjøbte, medmindre der var almindeligt forbud, der
ligesaavel gjaldt for landets egne børn.

Desforuden tilføiedes følgende yderligere friheder: Tyskerne
fik fri udførsel af haakjærringtran, de skulde nyde landets love
som de indfødte, og naar kjøbmændene fra hine 7 stæder kom
til nogen norsk kjøbstads havn, skulde de kunne lægge til
bryggen uden at spørge gjaldkeren om tilladelse; dog skulde hans
tilladelse indhentes til at losse.

Bosættelse baade af kjøbmænd og haandværkere tog nu fart.
Det varede længe, inden den allerede nu forarmede norske ståt
kunde betale de 6 000 mark, men denne pengetrang var i det
hele fordelagtig for hanseaterne, og de forstod at benytte sig
deraf til at udvide sine rettigheder. Fra nu af var disse i det
hele sikrede, og tyskernes handel i jevn fremvækst paa den
indfødte handelsstands bekostning.

Norges ligeberettigelse med de tyske handelsstæder var
vistnok ved hin kjendelse af den svenske konge i formen opretholdt,,
men denne gjensidighed i handelsrettigheder havde saagodtsom
intet at sige. De tyske stæders hele indretning lagde hindringer
iveien for at give norske handelsmænd i Tyskland en stilling
som den, tyskerne indtog i de norske stæder. Den afsluttede
overenskomst var et led i den kjede af privilegier, som
grundlagde de tyske stæders herredømme over den norske handel.

For de tyske stæder blev krigen i 1284 af betydning, fordi
den knyttede dem nøiere sammen og lærte dem, hvilken styrke
der laa i enighed.

Bremen havde under disse uroligheder den hele tid været
neutral. Saaledes gjaldt overenskomsten af 1285 ikke egentlig
for Bremen. Staden var ved sin optræden kommen paa en
spændt fod med de vendiske stæder, men de bremenske
kjøbmænd fik i 1292 forøgede friheder ved de norske sildefiskerier,
vistnok ved Vikens kyster.

I 1294 mødte i Tønsberg gesandter og befuldmægtigede for
de tyske stæder, og efter forhandlinger med kong Erik
Præstehader og hertug Haakon kom man overens om at slutte en ny
traktat med stæderne med udvidede friheder for disse.

Dette tyskernes frihedsbrev bestemte, at tyskerne
kunde-lægge til ved bryggen uden den kongelige embedsmands
samtykke. Dog skulde de, helst den samme dag de kom, bede om
tilladelse til at bringe sine varer i hus, hvilket ikke burde negtes
dem. Kjøbmanden maatte vente i 3 dage, før han fik sælge
sine varer. I denne tid havde kongens ombudsmand lov til for
en rimelig pris at kjøbe de varer, han vilde, til kongens brug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free