Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
295
rustede endog et æresfølge paa 300 harniskklædte mænd, der paa
5 skibe skulde ledsage kongen til Trondhjem.
Hvorledes befalingsmanden paa Bergenhus, ridder Olav
Nilsson, søgte at svække tyskernes magt ved at skille haandværkerne
fra den tyske koloni, og hvorledes han og hans broder hr. Peder
Nilssøn samt biskop Thorleiv blev dræbt paa Munkeliv i 1455, er
før omtalt (bind I, pag. 220).
Efter hr. Olav Nilssøns drab søgte de kontorske af al magt
at holde hollænderne ude fra handelen paa Bergen, hvor stæderne
Kampen og Deventer var begyndt at optræde konkurrerende.
For Norge maatte denne konkurrance være til stor fordel; men
Kristian I var i den grad afhængig af de tyske kjøbmænd, at
han i 1469 lod sig bevæge til paa egen haand at indskrænke
hollændernes fart paa Bergen til høist 2 skibe aarlig, og der
udvirkedes et par aar efter yderligere indskrænkninger, som maatte
gjøre hollændernes handel paa denne by næsten umulig. Det
synes, som disse tyskernes bestræbelser ikke gik af uden opløb.
Under Kristian I opnaaede tyskerne alt, hvad de kunde
begjære. Landets egne borgere maatte opgive kampen med de
overlegne modstandere, hvem regjeringen tilstod enhver fordel. De
engelske og hollandske kjøbmænd, som til denne tid stundom
havde forsøgt at konkurrere med dem, og hvem de tidligere
regjeringer i regelen havde søgt at begunstige, blev nu enten
ganske fortrængte eller saa indskrænkede, at de ophørte at være
farlige for hanseaternes monopol.
Mellem de tyske haandværkere og de tyske kjøbmænd var
der stridigheder, fordi haandværkerne vilde drive handel, hvad
kjøbmændene ikke vilde tillade.
I 1475 kundgjorde Lübecks raad, at stridighederne mellem
kjøbmændene og skomagerne og skrædderne var bilagte.
Kjøbmændenes oldermænd skulde komme i skomagernes
møder (Morgensprache), naar de blev anmodet derom af
oldermændene i amtet.
Skomagere, skræddere og alle amter skulde ikke drive handel,
udenfor hvad de behøvede til sit underhold og hus.
Haandværkerne havde tabt i denne strid, men de opponerede
fremdeles; de vilde ikke finde sig i en fuldstændig underkastelse
under Kontoret eller i den maade, hvorpaa Kontoret praktiserede
afgjørelsen.
Bryggen brændte fuldstændig i 1476.
Trods sit store tab opførte kjøbmændene paa Bryggen sig
lige overmodige som tidligere. Allerede i det følgende aar
klagedes over dem paa hansedagen for aabenbare overtrædelser
af handelslovgivningen, mord og drab, forhaanelser af Norges
høihedsret paa dets egne havne, idet de hanseatiske skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
