Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
BERGENS BY.
seilede ind uden at nedtage sit mers; de negtede at erkjende
kongens forkjøbsret o. s. v. Naar de hanseatiske skibe kom ind
paa Vaagen, morede de sig med at skyde med «busser» efter
Kristkirken og Kongsgaarden, og hanseaterne rev uden videre
ned Sverresborgs mure. Det norske borgerskabs afmagt tillod
ikke at gjøre noget kraftigt forsøg paa at afryste det
forhadte aag.
Kong Kristian I indbød Liibecks raad til et møde i
Kjøbenhavn i 1478. Ved en audiens, som raadmanden Lütken havde,
var kongen meget forbitret, og han sagde, at hans norske
under-saatter med knæfald havde bedt ham om for Guds lidelses og
døds skyld at fri dem for de overmodige tyskere. Han stod paa
en maade mellem barken og veden, mente han; thi nordmændene
troede, at han spillede under dække med tyskerne, medens de
vistnok paa sin side lagde an paa at yppe kiv med ham. Paa
slig vis kunde det ikke længere gaa. Han havde ikke noget imod,
at stæderne flk beholde sine privilegier; men sine og sine
under-saatters rettigheder maatte han først og fremst forsvare. Han
foreslog at afholde et møde i Norge; thi beretningerne om, hvad
der var passeret i Bergen, stemte ikke overens. De bergenske
kjøbmænds klerk paastod, at der fra norsk side aldeles intet
klagemaal var kommet, og at det norske rigsraads medlemmer i
Bergen havde sagt, at der ingen klager forelaa. Men de norske
rigsraaden erkebiskopen, biskopen af Bergen og høvedsmanden paa
Bergenhus, hr. Jon Smør, oplyste, at kjøbmændene hemmelig
havde 600 harniskklædte mænd i beredskab, som ubetinget havde
slaaet rigsraaderne ihjel, hvis deres svar ikke i et og alt havde
været efter tyskernes ønsker.
Det var saaledes kongens hensigt at holde et møde i Bergen.
Allerede laa stædernes skibe seilklare ved Femern og i Beltet,
og de tyske raadssendebud stod i begreb med at gaa ombord, da
kongen opgav den hele Norgesreise.
Da kong Hans var bleven konge, bekræftede han i 1483
Bergens privilegier, men han udsatte med at give en almindelig
bekræftelse af hansestædernes privilegier; han indrømmede kun
konfirmation paa disse for 1 aar ad gangen, indtil han endelig
bekræftede dem i 1489 og senere i 1498. Til skomagerne i
Vaags-botn udstedte han et beskjermelsesbrev i 1486, hvorved han tog
dem i sit vern og undte dem at nyde alle friheder og privilegier,
som hans fader og forfædre havde skjænket dem, frit og
uhindret.
Trods en ildsvaade i 1489, som satte de norske smaahandlere
paa Strandsiden tilbage, indtraadte der ved denne tid et
vendepunkt for den hanseatiske handel i Bergen. Paa samme tid som
de hanseatiske kjøbmænds privilegier stadfæstedes, havde kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
