Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
BERGENS BY.
dringer saa hurtig som mulig; de norske debitorer var
uforberedte paa dette, og selv om de var fuldkommen vederheftige, kom
de i knibe, da de ikke kunde skaffe penge. Norske skibsredere
og eksporthuse, som ikke skyldte, men havde penge tilgode i
udlandet, kom i uleilighed. Deres debitorer standsede sine
betalinger, og havde de norske eksportører afgivet veksel paa sit
tilgodehavende hos dem, risikerede de, at disse veksler blev
protesterede, saa de selv maatte betale dem.
2den december 1857 holdtes et stort møde paa børsen i
Kristiania, og der udvirkedes en kongelig resolution, hvorefter der
skulde optages et statslaan for at anvendes til diskontering. Der
opnaaedes i England et laan paa 220000 £ til 7 pct. rente,
1 pct. provision og V<t pct. kurtage. Beløbet udlaantes gjennem
kommissionærer til 8 pct.
Bergen havde da nylig faat telegraf, og et af de første
telegrammer, som kom, varslede om falliterne i Hamburg, og senere
modtog man hver dag lignende telegrammer.
I Bergen sammenkaldte 5 af de største handlende et møde
paa børsen. Baade i Bergen og Kristiania dannede kjøbmændene
garantiforeninger, hvor medlemmerne indskjød værdipapirer. Af
statslaanet flk Bergen med Nordlands amt og Bodø omkring
152 000 spd.
Man anstrengte sig for at skaffe kontanter, og gj ælden
afvikledes i det hele noksaa lempelig. Men den by, som mest
hjemsøgtes af falliter, var Bergen. Her indtraf 18 opbud i 1856,
3 i 1857, 38 i 1858 og 29 i 1859, og mange handelsfirmaer gik
over til privat skifte ved valgte administratorer.
Grunden til de mange falliter her var ikke blot den, at
krediten var sterkt overanstrengt, men ogsaa de store tab,
bergenske kjøbmænd havde lidt, da de i 1855 havde spekuleret
i korn og andre russiske varer; men da Pariserfreden kom i 1856,
faldt priserne. Den fulde virkning heraf viste sig først i 1858
og 1859. Modstandsevnen var svækket i 1857, og da falliterne
kom i 1858 og 1859, led de bergenske banker og
laaneindret-ninger store tab. Norges banks tab var saa betydelige, at
storthinget nedsatte en egen kommission til at undersøge forholdene
ved Bergens afdeling.
Krisen i aarene 1858 og 1859 var for Bergen værre end
krisen i 1857.
Krisen medførte, at blankokrediten paa Hamburg ophørte,
og ligesaa sildehandelens terminspekulation eller leverancesalg;
der kom ordentlige banker i Bergen.
Krisen i udlandet sluttede hurtig, som den var kommen. I
England var rentefoden 10 pct. til jul 1857, men gik derefter
allerede den 14de januar 1858 ned i 5 pct.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
