Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
329
Indtil 1855 havde Spanien været det eneste afsætningssted
for klipfisk; men i dette aar afskibedes der klipfisk ogsaa til
Brasilien og Kuba. I denne handel tog allerede dengang
Kristiansund og Aalesund større del end Bergen. Portugal var endnu et
lukket marked, fordi det havde beskyttelsestold for sin egen
klipfisk fra Newfoundland. I 1860 blev der for bergensk regning
gjort et forsøg med denne vare i Lissabon, og dette løb heldig
af. Men det tog endnu tid, før indførselen til Portugal blev af
nogen betydning for klipfiskhandelen.
I 1860-aarene gjordes de første forsøg med afskibning af
sild til Amerika. Denne handel tiltog om end langsomt.
Indtil 1850-aarene var der i Bergen ikke butiker med store
butikvinduer; butiken hed krambuen og var ofte et lidet rum
ved siden af gangen med et almindeligt vindu med en del
smaating i vinduet for at vise, at der var en krambod. Denne var
lukket, naar der ingen kunder var.
Handelsmanden holdt øie med kramboden gjennem et ovalt
vindu ved siden af indgangsdøren og gjennem vinduerne til
gaten.
I solskin og godt veir sad han paa bænken i gatedøren og
raabte kunderne an, naar de gik forbi.
Kolonialhandlerne benyttede de saakaldte mellembud, og
manufakturhandlerne havde sælgekoner, som gik omkring i de
private huse med prøvebøger eller med varestykker.
De velstaaende familier havde sin faste sælgekone, som bragte
prøver af tøier eller kolonialvarer til familien, og saa aftaltes
kjøbet hjemme i huset.
Sælgekonen hævede sin provision hos kjøbmanden. Kravet
til butikens udstyr var ikke stort, og byens største kjøbmænd
havde sine forretninger i uanselige butikrum.
Den hele handel var af beskedne dimensioner. Agenter var
ukjendt, og ingen udsendte handelsreisende. Før handelsloven
af 1842 var der heller ingen landhandlere, som skulde besøges.
Mæglere blev meget benyttet i Bergen. Efter lov af 1818
aflagde mæglerne eksamen og blev udnævnt af magistraten med
kongelig stadfæstelse.
Magistrat og formandskab bestemte, hvor mange mæglere
der skulde udnævnes, men som regel blev ikke nogen ny mægler
ansat, før en af de ældre gik fra. Det var en indbringende
stilling at være stadsmægler. Mæglereksamen blev ophævet i
1863, og i 1869 blev mæglernæringen frigivet og monopolet
ophævet.
Men i Bergen var mæglerne forpligtede til at betale pension
til afgaaede kolleger og deres enker, og loven af 1869, som frigav
mæglernæringen, skulde først træde i kraft, naar pensionisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
