Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
BERGENS BY.
sandsynlighed blev byloven oprindelig udarbeidet og gjort
gjældende alene for Bergen som rigets vigtigste by, og bagefter gjort
gyldig for de andre kjøbstæder. Maaske er den med faa
forandringer Bergens gamle stadsret selv, eiler den ret, som gjaldt
for Bergen alene, er gjort gjældende for Norges andre byer.
At Bergen før 1276 har havt en skreven stadsret, sees af
fortalen i byloven, der er rettet til Bergens borgere: «I ved, at
de forstandigste mænd af Bergen idelig har bedet os om, . . at
Eders bog ikke skulde være uden del i disse forbedringer» (som
vi har gjort med de fleste lovbøger i landet).
Bergen vedblev ogsaa senere at være den kilde, hvorfra
Norges andre byer flk sine love. Saaledes blev der 14de november
1316 paa Bergens bymøde vedtaget en vigtig forandring om
kjøb-stevne og varepriser, hvilken først flk kongelig sanktion, og blev
saa uden videre gjældende lov ogsaa for rigets andre byer.
Byen havde forskjellige administrative og dømmende
funktionærer og institutioner, som gjaldker, sysselmand, lagmand, fehird,
videre bymødet, raadet, lagthinget og lagretten.
Gjaldkeren, gjaldkeri, var oprindelig en kongelig embedsmand,
som inddrev skatter og bøder, men gik over til at blive
kommunal ombudsmand. Som befalingsmand i byen og dens øverste
kongelige embedsmand afløstes han af sysselmanden.
I Magnus Lagabøters bylov og retterbøderne fra omkring
1300 har gjaldkeren fremdeles bevaret sin gamle politi- og
administrative myndighed, men optræder væsentlig i forbindelse med
byens raad som byens ombudsmand. Senere paa kalmarunionens
tid begyndte gjaldkeren at kaldes byfoged.
Byloven af 1276 oprettede et raad i byen, og fra Magnus
Lagabøters tid og til kalmarunionen havde raadet den væsentligste
del i styrelsen af byens anliggender.
Raadets virksomhed var undersøgende og dømmende.
Sammen med lagmanden og gjaldkeren afgjorde det de løbende
forretninger i byen. Dommervirksomhed udøvede raadets medlemmer
paa lagthinget.
Sammen med gjaldkeren undersøgte de nye bygninger, gater,
almenninger, badstuer, værksteder og lignende. De havde altsaa
en slags politimydighed.
Raadmændene var norske. En sjelden gang var de adelige.
Undertiden nævnes ogsaa haandværkere som raadmænd, men som
oftest synes de at have været kjøbmænd.
Ved Magnus Lagabøters bylov fik byerne egne lagthing og sin
lagmand, det vil sige de flk overdomstole, uafhængige af det
omliggende landskab.
Lagmanden var ikke blot dommer og leder af lagthinget,
men han havde og en udstrakt administrativ virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
