- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
530

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

530

BERGENS BY.

Borgermester og raad kaldes i det 17de aarhundrede byens
øvrighed, men kongens ombudsmand, lensherren, blev raadets
foresatte.

Borgerne eller de, som havde taget borgerskab i byen som
handelsmænd eller haandværkere, blev indført i stadens
borgerbog; den er bevaret fra 1568. Borgernes indflydelse paa byens
anliggender var da ikke stor; den største indflydelse udøvedes af
lensherren eller af borgermestre og raad.

Dog synes det ikke før enevældets indførelse at være gaaet
fuldstændig af brug, at borgerskabet deltog i afgjørelsen af byens
anliggender.

Kommunens administration fra enevældet til
formand-skabsloven af 1837. Efter enevældets indførelse i 1660 blev
kommunens selvstyre indskrænket yderligere. Efter kongeloven
havde kongen den høieste myndighed til at ansætte alle betjente,
høie og låve, være sig hvad navn og titel de have kunde, efter
sin egen vilje og tykke.

Som følge heraf blev borgermester og raad kongelige
embedsmænd.

Bergens kommunale anliggender afgjordes under enevældet
af den af kongen udnævnte stiftamtmand, som var byens
overøvrighed.

Borgermester og raad benævntes efter enevældets indførelse
magistrat. Magistratens første medlem flk i Bergen som i de
andre stiftsstæder fra 1665 titel af præsident, hvilken titel
bibeholdtes, til det ved kgl. resi. af 24de juni 1828 bestemtes, at
præsidenterne skulde kaldes borgermestre. Reskript af 24de marts
1666 bestemte, at magistraten i Bergen skulde være 1 præsident,
2 borgermestre og 6 raadmænd. Medlemmerne af magistraten
blev i tidernes løb indskrænket, saa at der i 1837 kun var 1
borgermester og 2 raadmænd.

Ifølge forordning af 4de september 1671 skulde et udvalg
af borgere være tilstede, naar borgermester og raad aflagde
regnskab for kjøbstadens indtægter og udgifter.

Dette udvalg flk navn af «eligerede mænd» eller «deputerede
borgere». Bergen var den by i Norge, hvor de «eligerede mænd»
først blev indført, nemlig i 1679.

Det var allerede før gammel skik, at nogle borgere deltog i
denne revision, hvilket ogsaa blev fastslaat i Kristian IV’s
forordning af 7de april 1619, men dette blev neppe almindelig
overholdt.

Et udvalg af 16 borgere blev opnævnt af raadsturetten i
Bergen den 14de august 1679 med den opgave «at iagttage alt,
hvad der var af betydning for byen og dens borgere, fremkomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free