Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
BERGENS BY.
og kontoret vil i fremtiden kunne se hele den øvrige
arbeidsformidling samlet under sin ledelse.
Bergens kredssygekasse begyndte sin virksomhed i 1906.
Fattigvæsen. Forsørgelsen af de fattige paalaa i
middelalderen ikke det offentlige, men ætten og nærmeste frænde. Kun
den, som ingen frænde eller lovlig værge havde, faldt paa den
hele menighed.
Den fattige førtes fra gaard til gaard efter en fast omgang.
Det kaldtes «fåtækramanna flutning». Undertiden blev den
fattige paa hele menighedens bekostning tinget i underhold hos
en enkelt familie.
Hvorledes de fattige skulde føres om i Bergen, bestemmes
nøiagtig i en retterbod, udstedt i byen 9de februar 1302 af kong
Haakon V Magnussøn. «Men fattige folks flytning skal gaa
efter gammel skik. Den skal begynde i den indre by og
gaa ud langs alle bryggegaardene mellem strædet (Øvregaten)
og bryggerne og siden op fra Brynjolfsgarden (eller
Brynjolfs-tomten, ytterste eller nordligste gaard i Dræggen) og i
klokker-gaarden (ved Mariakirken) og saa den øvre side af strædet og
siden op fra byen efter gammel skik paa samme maade som det
begynder, ud i byen, til det er kommet til Mylnudal (Mølledalen,
nu Skrædderdalen ved Mulelven). Saa skal det fare ned om
Kopr (Stølen) og ud øvre side af strædet og ned til
Brynjolfs-gard og ind byen langs mellem strædet og bryggerne og saa ud
langs øvre side af strædet og igjen ud i Kopr og derfra ud i
Mylnudal og saa bort fra byen. Men de fattige folk, som bæres,
skal være en nat i hver gaard. Hver som bryder dette, skal
betale en halv mark i penninge.
Af tienden skulde en fjerdedel tilfalde de fattige, den
saakaldte bondelod.
Andre indtægter var de almisser og ydelser, som blev givet
paa bestemte helligdage.
Efter reformationen bortfaldt mange frivillige gaver.
Kristian IV optog i sin norske lovbog af 1604 den gamle
lovs bestemmelser om fattige folks flytning.
I Kristian V’s lov af 1687 paabydes det præsterne at drage
omsorg for de fattige og ikke alene formane sognefolket til at
give almisse, men ogsaa foregaa det med et godt eksempel.
Men den fjerde part af tienden, som i middelalderen var
tillagt de fattige, blev strøgen. Tienden deltes mellem kongen,
kirken og præsten.
Fattigvæsenet blev i Bergens stift ordnet ved anordning af
29de august 1755, 13de februar 1772, reskript af 13de januar
1774, 16de november 1775 og 9de marts 1792. I spidsen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
