- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
545

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNALE ANLIGGENDER.

545

fattig væsenet stod for hvert stift en stiftsdirektion, der i hver
kjøbstad havde under sig en fattigkommission.

Til byerne søgte jevnlig forarmede folk fra bygderne, og der
blev mange tiggere.

Der kom da den nævnte kongelige anordning af 29de august
1755: «Om betleres afskaffelse og de fattiges underholdning udi
Bergens bye og stift.»

Anordningen indeholdt regler om fattigvæsenet, hvilke gjaldt
helt til 1846.

Fattigvæsenet bestyredes af den saakaldte overkommission,
bestaaende af borgermesteren som formand og sognepræsterne
samt 3 opnævnte mænd.

Hvert sogn havde sin egen fattigkasse.

Byens fattige havde gratis lægehjælp.

Fattigvæsenets indtægter var mangeartede og tildels
eiendommelige. Bøder og mulkter, brudgomskontingent og frivillige
gaver, bøssepenge, tavlepenge, afgift af spillekort og af
kunstneriske forestillinger. Indtægterne var uregelmæssige og
sparsomme.

En indtægt flk fattigkassen ved lov om salg af brændevin
af 19de januar 1837, hvilken indførte afgift til fattigkassen for
salg under 5 potter.

Lov af 6te september 1845 udvidede paabudet om afgift til
at omfatte alt salg af brændevin under 40 potter.

Til udgifter, som ikke kunde dækkes af de nævnte indtægter,
blev der i kjøbstaden og dens landsogne for hvert aar udlignet
en fattigskat.

Fattigskatten udgjorde i 1817 3106 spd., i 1844 21000 spd.

Sædvanlig understøttedes de fattige med penge i deres hjem,
nogle anbragtes i pleiehjem, særlig fattige forældreløse børn.

Nogle fattige understøttedes med anbringelse i fattighus.

I 1839 sattes igang en bespisningsindretning, begyndelsen
til den senere kommunale bespisningsindretning, som var knyttet
til arbeidsanstalten, men i 1872 flyttede ind i egen bygning
paa den annekterede Raadstupladses grund. Som Bergens
folke-kjøkken leverer indretningen dampkogt middagsmad til hvem der
ønsker det.

I Bergens arbeidsanstalt blev der i 1807 og 1808 paalagt
alle arbeidsføre almisselemmer at udføre et til understøttelsen
afpasset arbeide, kvinderne spandt garn, mændene plukkede
værk. Overkommissionen begyndte i 1810 at drive en
arbeidsanstalt beregnet paa arbeidsføre mænd og kvinder.

I 1841 oprettedes en tvangsarbeidsanstalt for at begrændse
udgifterne til understøttelse af arbeidsføre personer.

I 1864 fuldførtes en ny bygning foran den ældre tvangs-

35 — Bergenø by n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free