- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
444

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.

Af dette vidtløftige herred er kun en ringe del skikket til
agerbrug; fjeld og høitliggende myrer indtager det allermeste
af arealet. Under muldjorden er grovkornet sand almindelig og
derfor behøves megen gjødsel.

Ler forekommer paa flere steder som paa Bell, 1 meter myr
paa blaaler.

Elvebunden i Nea bestaar af ler med nøkkestene eller
mergelboller.

Hele Øvrebygden er blottet for ler fra kirken til Rolset.

Klimatet er er ikke synderlig gunstigt for agerbruget, især
i de høitliggende dale i Tydalen. Korngrændsen slutter med Aas
i Tydalen.

Markarbeidet kan i Tydalen først begynde i midten af mai,
i Selbu i begyndelsen af mai.

Nattefrosten i august gjør ofte skade paa kornet ogsaa i
Selbu.

I de senere aar, efterat kornet er blevet billigere, har
agerdyrkningen for en del veget pladsen for engdyrkning. Selv i de
bedste aar kan hovedsognet ikke brødføde sig og end mindre
Tydalen, hvor der, som berørt, ikke avles korn paa gaardene
ovenfor Aas.

Fællesskab eller sameie var tidligere almindeligt, men nu
har svære udskiftninger fundet sted; i udmarken er endnu sameie
almindeligt.

En trediedel af bygden var tidligere leilændingsgods,
tilhørende de Angellske stiftelser, men dette gods er nu udlagt tilsalgs.

Sædarterne er havre, byg, lidt blandkorn og høist
ubetydelig rug.

I Tydal sogn saaes blot byg, og der saavelsom paa nogle
steder i hovedsognet saaes fløtbyg (af „fløt", tidlig) eller snarkorn.
Det hentes fra Alten. Efter nogle aars forløb maa det friskes
med nyt korn nordenfra.

Poteter dyrkes i stor udstrækning. Hør avledes før, men
nu ubetydeligt. Hamp saaedes før hist og her. men nu ikke
mere. Humle har været dyrket almindelig før. Den humle, som
avles, er af første sort. Kaalrabi var før den eneste rodfrugt,
der dyrkedes, foruden poteter, men nu begynder man med lidt
havestel. Lidt turnips dyrkes.

Frugttræavl er saa godt som ingen. Der er
kirsebærtræer paa to gaarde (Bell og Fossum); kirsebærene blir ikke modne
hvert aar.

Af æbletræer findes der kun et par i bygden. Klimatet med
hyppige tordenveir og hagelskur om vaaren er til hinder for
frugtavl.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager • • • 6.0 km.2
Eng • • • 47.« „

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free