- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
517

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

517

hugges straks enten til «kipved», 1 alen lang favneved, eller
til stavkub; noget tømmer flødes ned til kysten.

Planteskoler. Amtets skogselskab, som blev stiftet i 1899,
er en underafdeling af det Norske skogselskab, og dets formaal
er at forbedre skogene i amtet ved plantning og saaning samt
afgrøftning af myr og vandsyg skogmark.

Selskabet har fra 1902 en fast amtsskogplanter eller
amts-skogmester.

I 1905 havde amtsskogselskabet 147 medlemmer, og
underafdelingernes samlede medlemsantal var omkring 1 000.

Staten har en planteskole og klængstue ved Namsos og en
ved Stenkjær.

Planteskolen paa Hylla har en sterkt øget produktion.

Skogvedtægter. Det har havt stor betydning for Namdalen,
at der i betimelig tid kom almindelige skogvedtægter eller
værn-skogsregler. Der er nu vedtægter i alle amtets herreder, men
flere af de nu gjældende vedtægter, særlig i amtets sydligere del,
er mangelfulde og lidet effektive.

Mange herreder har skogvedtægter med regler for
dimensionerne, som omstaaende tabel viser.

De i amtet vedtagne almindelige skogvedtægter er saaledes
oftest byggede paa en dimensionsgrændse for hugst til salg og
industrielt brug af bartræer med undtagelser for tørre, forkrøblede
eller beskadigede undermaalstræer og paa kontrolbestemmelser.
Flere steder er tilføiet andre regler, som at syring og flækning af
bark fra staaende bartræer skal være forbudt, at der i
løvskog-belterne ovenfor barskoggrændsen sættes en dimensionsgrændse
ogsaa for løvskogen o.s.v.

I Nordre Trondhjems amt har man væsentlig holdt sig til
dimensionsforbud, fordi skogene i almindelighed blev huggede
eller solgte til udhugst indtil et bestemt mindste maal; saalænge
der var skog nok, sattes det mindste maal noksaa høit, men
efterhvert som skogene udhuggedes, og virkets værdi steg, sattes
maalet lavere og lavere og udgik ofte helt, saa at skogene, især
udhugstskogene, blev i høi grad forringede eller endog helt
ødelagte.

Man er fra først af blevet staaende ved vedtægter, som er
byggede paa dimensionsforbud og kontrolbestemmelser, dog
saaledes at der er adgang til at hugge foruden undermaals tørre,
forkrøblede eller beskadigede træer ogsaa undermaals undertrykte
træer.

Vedtægterne er i de herreder, hvor de har virket i flere aar,
anseet for gavnlige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free