Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOKHISTORIE.
905
Haakaii jarl raadede for hele det egentlige nordenfjeldske
Norge, som det hed, under danekongens lenshoihed, men han
udøvede samme magt, som en uafhængig konge. Han befalede,
at hovene, soin Gunhilds sønner havde odelagt, skulde
gjen-oprettes, og blotene vedligeholdes. I)et traf sig saa heldigt, at
der igjen blev god kornvækst, silden, der i de sidste aar var
udebleven, gik atter ind til landet den første vinter, efterat han
havde erhvervet magten. Mængden ansaa denne forandring til
det bedre som et tegn paa gudernes tilfredshed. I kvadet Vellekla
heder det: «Tors og de øvrige guders hov, der hidtil laa
omstyrtede, lod hin ædle herre gjenoprette, forend han havde
tilbagelagt sin sjøreise. Krigsmændene vender sig atter til blot, og
selv fremmes den tapre høvding ved æsernes hjælp. Nu gror
jorden som før, og den gavmilde fyrste lader sine glade mænd
opbygge gudernes helligdomme. »
Haakon jarl hjalp, som berørt, senere Harald Gormssøn i
forsvaret af Danevirke mod keiser Otto II, og han forsvarede
det saa godt, at keiseren efter et heftigt slag maatte drage sig
tilbage; dette bekræftes tildels i nogle vers af kvadet Vellekla.
Medens Haakon laa ved Hals og ventede paa bør, bad Harald
Gormssøn ham komme til sig. Haakon kom, kun ledsaget af
faa folk. Kongen tvang ham da til at lade sig selv døbe og til
at love at indføre kristendommen i sit rige. Haakon lod sig ikke
mærke med noget, saa længe han var i danekongens magt, men
fra det øieblik afsvor han al afhængighed og tænkte kun paa
hevn. Harald gav ham præster, som han maatte tage med
ombord. Men da det blev god vind, lod han præsterne sætte
iland, seilede til Øresund, hvor han nu optraadte som
danekongens aabenbare fiende, og herjede paa begge sider af sundet.
1 aaret 984 vandt Haakon jarl sin navnkundige seier over
jomsvikingerne i Hjørungavaag. Hans magt og anseelse stod da
paa det høieste. I sine senere aar blev han forhadt, og
bønderne reiste sig mod ham (se beskrivelsen af Søndre Trondhjems
amt, bind I, pag. 252 — 253).
I)a Haakon jarl blev dræbt, anmodede høvdinger og anseede
mænd i Trøndelagen Olav Tryggvessøn om at overtage
kouge-dømmet; de trængte til en hovding, som kunde forsvare dem
mod Haakon jarls stridbare sønner. Der stevnedes et thing paa
Øren ved Nidelvens udløb for do H trondhjemske fylker. Dette
thing er det förste, som udtrykkelig nævnes under navnet
Øre-thing. Olav blev nu tagen til konge for det hele land, saavidt
som Harald Haarfagre havde underkastet sig det.
Da Olav Tryggvessøn havde kristnet Viken og Gulathingslagen,
vendte han tilbage til Trøndelagen, som endnu var hedensk, for
at kristne der. Han ødelagde hovet paa Lade. Han tog kost-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
