Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
hans forfædre saaledes: Ulv l’spakssøn var Harald Haardraades
staller og gift med Jorunn Torbergsdatter, søster til Thora, som
kong Harald var gift med. Ulvs og Jorunns børn var Joan Sterke
paa Rosvold i Værdalen. Joan Sterkes son var Erlend Himalde,
fader til erkebiskop Øistein.
Da birkebeinernes forer Øistein Meyla havde faaet kongenavn
paa Ørething 1176, drog han ud paa høsten længer ind i
Trondelagen med sin flok, der stadig vokste. Blandt dem, der sluttede
sig til ham, nævnes ogsaa Thor.finn Svarte fra Snas (Snaasen), der
kom med sin son Helge og en hel trop folk. Trondelagen
erklærede sig for ham, og de bedste bønders sønner forenede sig med
ham. Da Øistein blev slaaet og dræbt af Magnus Erlingsson,
var blandt de faldne Thorfinn af Snaasen og en mængde andre
trøndere. Sønnen Helge faldt ikke, men var senere en af Sverres
høvdinger.
Paa sit förste tog gjennem Sverige til Jemteland og videre
mod Nidaros, synes Sverre efter P. .4. Munch ikke at have draget
den almindelige vei over Sul og Værdalen, men derimod lige i
vest til Aannsjøen og Handol, til Skurdalsporten eller Glugfjeldet
og fremdeles langs fjeldene mellem Stjørdalen og Selbu til hoiderne
straks østenfor Nidaros.
At han har taget denne vei, sees deraf, at Digre (Digrin) i
Strinden var en af de nærmeste gaarde, da han förste gang skulde
trække sig tilbage fra byen, saavel som deraf, at han kom mellem
selbyggerne og Selbusjoen.
Efter Sverres andet tog gjennem Sverige i 1178 drog han
fra Jemteland til Namdalen, sandsynligvis over Kallen, Torroien,
Gaundalen og Snaasen ned til Namdalen, tog inde i Namsenfjord
endel skibe, der tilhørte bønderne, og lagde siden ud til
Skillingar, vistnok Skingen i Flatanger.
Mellem disse udøer holdt Sverre husthing med sine folk;
han vilde ikke, at indbyggerne i egnen skulde hore, hvad der
forhandledes. Han gav dem tre valg, der viste, hvor fortvivlet
han ansaa sin stilling for at være, og hvor lidet haab han havde
om at kunne udrette noget. Enten burde de drage til
Haaloga-land for der at skaffe sig gods og ordentlige skibe, og siden reise
ned til Bergen for at prøve der at tilfoie fienden nogen skade,
eller man skulde forlade landet og sætte over til øerne i vest,
hvor det ikke var usandsynligt, at de kunde faa nogen folkehjælp,
eller ogsaa skulde de for det förste lade alle forsøg paa at skaffe
sig hjælp mod Magnus Erlingsson fare og reise til Irland eller
andre lande i vest og herje der, i haab om at Magnus’s og
Erlings yndest vikle aftage, jo længere de regjerede i landet, saa
den tid endelig vikle komme, da det ikke var saa vanskeligt som
nu at binde an med dem. Hans folk likte ikke noget af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
