- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
595

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVAM HERRED.

595

græsmark, om end en forbindelse af dette ord med vin fra
betydningens side kan synes noget paafaldende.

Skei, gammelt navn Skeiö, bane til kapløb.

Sem, gammelt navn Sieimr (ligebetydende med Sæeimr),
gaarden ved sjøen. Medens denne gaard ligger ved Snaasenvatns
nederste ende, ligger Sem i Snaasen ved dets øverste.

Dal, gammelt navn Dalr, dal.

Bøie ålmenning, oftest kaldt Strinna, har navn efter elven
Bøla, som falder ud paa sydsiden af Snaasenvatn. Strinden er
navnet paa kyststrækningen paa sydsiden af Snaasenvatn, omtrent
fra Tiltnes af og nordover, ogsaa et godt stykke indenfor grændsen
af Snaasen. Det er samme navn som det bekjendte bygdenavn
Strinden ved Trondhjem. Som stedsnavn er det vel at forstaa i
betydningen strimmel, stribe. Det synes især at bruges om
langstrakte kyststrækninger.

Stronoviken. Iste led indeholder maaske et gammelt navn
paa den bæk, som gaar forbi gaarden.

I Kvam herred er et oldfund fra stenalderen.

Kraft omtaler en sjelden stor bautasten ved Kvam kirkegaarde
sydvestre hjørne, den er 6.7 m. høi og næsten firkantet og af
2.6 m.s tykkelse. Paa den straks vestenfor liggende gaard Haugan
er mange gravhauge.

Paa gaarden Havgan er en rund haug tæt ved husene; paa
Veines mod vandet er en større, rund haug, og sydvest for Føling
kirke er der en middels stor, rund haug.

Kvam kirke er opført i henhold til kgl. resi. af 27de
januar 1877 paa gaarden Østre Kvam. Det er en langkirke af
tømmer med 360 siddepladse og indviedes 13de november 1878.
Den afløste en liden uanselig trækirke, der i 1671 var opført paa
Vestre Kvam tæt ind til og i skyggen af en høi fjeldvæg.

Kvamms kirkja i Skaun var kirkens gamle navn. Den nævnes
tidligst ca. 1530 og var efter besigtigelsen 1664 en forfalden
stavkirke, der straks efter nedreves, hvorefter ny trækirke blev
bygget 1671.

Den var sognekirke i middelalderen og blev ved reformatsen
overført til Stod fra Snaasen, hvorunder den før laa. Sognet
kaldes i almindelighed i daglig tale Skogn. Kirkens krucifiks fra
ca. 1200 findes i Trondhjems samling.

Føling kirke er en langkirke af tømmer, opført 1726 som
kapel for dertil indsamlede gaver. Den blev sat i tidsmæssig
stand i 1870-aarene og afgiver 160 siddepladse. Ved kgl. resi.
af 9de marts 1867 overgik den til sognekirke.

Folwjar kirkja var kirkens gamle navn. Efter besigtigelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free