Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
m. høie vægge. Opover aftager kløfterne i bredde og taber sig
saa ganske. Paa andre steder afsluttes isen ikke med sagte
skraaende flader, men i flere raskt paa hinanden følgende, steilt
faldende trin, hvert af en høide af opimod 10 m. Opunder
enden af bræen ligger ofte store masser af fint sandslam. I det
mægtige nederste fald staar isvæggen lodret til en høide af
opimod 100 m., oventil og paa siderne krandset af ganske
fritstaaende, spidse pyramider paa 10 m.s høide og mere. Truende
hænger ispyramiderue udover den øvre væg, færdige til at ramle
ned. En elv løber ud mellem de mægtige, foran opkastede
endemoræner ned til Loamejavrre.
I skaret ost for Stortoppen, mellem denne og de før nævnte
navnløse tinder, begynder Salajieki/a, 1 500 m. o. h.; den naar
ned til 820 ni., saa der er et fald af 680 m. Længden af bræen
er omtrent 7 km. Fra hoiden her er et vildt skue. I øst
ligger tinder med sorte, forrevne vægge, stigende lige op af ishavet.
Store grønblaa isarme kommer ned i skarene. En isarm fra
bræen gaar temmelig høit, opimod 200 m. opover den fra
Stortoppen gaaende ryg, og denne synes at byde en mulig adkomst
med brodder og isokse. Lige imod hæver sig sondre tind
Vaknacokka med svære styrtninger.
Wahlenberg gik i 1807 fra den endnu den 14de juli
isdækkede Loamejavrre op til sydsiden af Vaknacokka eller Søndre
Sulitelma. Bræen var her fuld af store og dybe sprækker, og
finnerne fortalte, at for mange aar siden var en fin med sine ren
faldt ned i en saadan sprække; ikke engang hundene undkom.
Naar slige sprækker er dækkede med hvælv af sne, som styrter
ind, er de især farlige.
Han gik videre mod øst og her, siger han, kom hele
herligheden eller rettere hele styggedommen af bræen Salajieki|a
tilsyne. Paa en længde af 1/g mil lige bortenfor fjeldet Labba
viser den en overhængende isvæg af omtrent 200 fods høide
med tilsmudsede ishvælv, som synes at være aabninger til selve
afgrunden, og denne isvæg bestaar af forfærdelige ispyramider
og kolonner, som af og til falder overende med stærkt bulder.
Derhos knager og brager hele bræen ved sin bevægelse, naar
isstykkerne stoder mod hverandre; det graa vand risler nede
i afgrunden. Intet levende væsen vover at uærme sig en
saadan bred, og de stygge moræner, som ligger som mangedobbelte
forskandsninger foran en fæstning, vil helt hindre det og truer
med at holde tilbage i gytjen alle, som nærmer sig. Man er
nødt til paa afstand at betragte dette forfærdelige skuespil.
Beskrivelse og tegninger kan kun ufuldkomment forklare det.
Fra Salajiekija isbræ har elven Lairojokka sit udspring; det er
en jøkelelv, som bestandig forer grumset brævand, saa den gjor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
