Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
171
sund, Steine, Ure, Mortsund, Balstad, Nufsfjord, Nesland og Heine
ligger paa det store gabbrofelt langs den vilde Lofotvæg.
Lofotens og Vesteraalens gabbro har et forskjelligt udseende;
undertiden er den grovkornet. Paa Nappeidet er der
feldspat-krystaller optil 12 em. lange og 6 cm. brede. Efter feldspatens
farve bliver stenens hovedfarve rod, graa, violet; der forekommer
ogsaa blege, finkornede stene (augitgraniter) og variteter, hvor
den sorte farve er den forherskende. Saavel af de grovkornede
gabbroer som de af middels korn kan være stribede varieteter,
som en gneis. Saa er der igjen stene med en porfjrstruktur,
saa bergarten endog kan faa en vis lighed med de i det
sydøstlige Norge optrædende porfyrer. I gange optræder morke
varieteter, tildels med porfyrstruktur. Lofotens og Vesteraalens
øer er i det hele og store byggode dels af gneisbergarter med granit,
dels af bergarter, der kan sammenfattes under navnet gabbro.
Det er ikke afgjort, om gneisen eller gabbroen indtager det
største fladerum. Disse bergarter kan sammenfattes under navnet
Lofotens og Vesteraalens bergarter eller, om man vil,
lofot-stenen.
Den nøiagtige undersøgelse af bergarterne efter
videnskabelige principer vilde føre til mange navne.
Længst mod sydvest, paa Skomvær, optræder glimmergneis
med cyanit. Røst øgrupppe, saavel de høie, mindre øer som
hovedøen, bestaar af gneis, glimmergneis, graa gneis og
glimmer-skifer. Disse bergarter optræder i taalelige lag og som regel
med ikke steile faldretninger. Paa Mosken staar vistnok
lignende bergarter. Ligesaa er Vcerø helt opbygget af lignende
glimmmergneis, hornblendegneis, flammet gneis, graa gneis. Paa
Moskenesøen i denne øs vilde fjelde har derimod andre
bergarter stor udbredelse, idet gabbroer og augitsveniter optræder,
f. eks. ved Reine, med en noget anden habitus end gabbroerne
længer øst. Paa Flakstadøens sydside har gabbrobergarterne
udbredelse langs kysten ved Sund, Nufsfjord, langs Nappstrommen
til Napp, medens gneisbergarter raader omkring Flakstad kirke. Paa
Vestvaaqø bestaar den sydlige del omkring fiskeværene her af
gabbrobergarter, saaledes over Balstad, Ure og Stamsund, store
strækninger langs Nappstrømmen paa vestsiden bestaar ligeledes
af denne bergart, medens grundfjeldets bergarter raader i den
største del af Borge herred. Bergarterne i Buksnes herred paa
Vestvaagø er lofotsten (augitsyenit) i den sydlige og større del af
herredet, hvilken bergart, paa grændsen mod Borge, afløses af
gneisbergarter i lag, medens den store, midtre, mest bebyggede
del af herredet er optaget af torvmyrer og et forvitringsdække.
1 Borge herred paa Vestvaagø forekommer dels grundfjeldets
bergarter, dels gabbro. Paa øerne, som Borgevær, er stenen øie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
