Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDER NE OG VEIRLIGET.
225
ofte i ringe høide. Med dens komme er det’forbi med
sommervarmen. Efter 9 maaneders raat veir med storme og delvis
morke, folger nogle maaneder med midnatsol-sommer, som kan være
en bleg, grøngul vinter med 4—5 graders varme. Dag efter dag
ligger havskodden graa og tæt og gjemmer bort de vakre fjelde,
stænger for synet udover havet og lægger sig klam og tung over
sund og over sind. En enkelt dag aabner den hist og her en
spalte, saa en kold sol og en iskold skoddevind saavidt slipper
igjennem. Men snart er skoddemuren igjen lukket. Sydpaa
begynder jordbærene at blive rode, før rognen i Nordland har tænkt
paa at sætte blomst. Buskene udenfor huset har ikke
nævneværdigt grønt, der er vinterstilstand i Sankthans-maaneden.
Birkekrattet bliver dog grønt, trods det raa veirligt, der nøder folk
at lægge i ovnen den hele dag og tage vinterfrak paa, naar man
skal til nabogaarden. Men sydpaa ruster folk sig saa smaat til
slaatten, medens man i Nordland undres paa, om der
overhovedet bliver noget at slaa.
Igjennem Vestfjorden trykker barske vinde fra Ishavet ned
over kysten og fjordene; de blæser ofte uophørlig fra mai til hen
i juli maaned som en passat; den kolde, tunge havtaage, som
de trækker ind, stænger for solens straaler, sneen smelter
langsomt, og selv om foraaret kommer tidlig, standser taagen
stundom væksten baade paa græs og korn. Havvind og
havtaage er en hovedaarsag til, at kornavlen er saa usikker;
sjelden gjør nattefrost skade, men desto oftere indtræffer
misvækst med grønt, umodent korn.
Veiret er helt afhængigt af vindene. Nordenvind har koldt,
tørt veir. Østenvind giver klart veir, om vinteren kulde, om
sommeren varme. Sydøst og søndenvind giver helst mildt eller
varmt veir med regnskure. Sydvest og vest bringer regn.
Nordvesten bringer koldt regn, og holder den ved i flere dage, da kan
der falde sne, og det i hvilkensomhelst maaned.
Sommeren kommer saaledes i Saltdalen: Mellem 17de april
og 4de mai begynder hestehoven at blomstre, i slutningen af
april blomstrer oren. Mellem 28de april og 6te mai kommer
linerlen. I de første dage af mai bebuder bergttnken, bogfinken
og trosterne vaarens komme. Med mai kan man i
almindelighed sige, at vaaren begynder, og da det egentlig ikke er
sommer før i juli, varer vaaren juni ud. I mai og juni kan det
vel være enkelte sommerdage, ja af og til en længere tid med
som-inerveir, men til andre tider, ja endog i meget gode aar, kan
jorden fryse stiv i de sidste dage af mai. Saaledes fros, efter
Sommerfeldt, 29de mai 1819 istapper paa alle tage, og de tinede
ikke op for Iste juni; i juni er der nattekulde, stundom sne.
15 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
