- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
413

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

.-133

541 m. o. h.), herfra kaldes den almindelig Plura. Den har
tildels stærkt fald over berglændt terræn og danner etpar mindre
fosser, Sprutfossen og Skatfossen. Ovenfor gaarden Jordbruen gaar
den paa en flere kilometer lang strækning under jorden i
kalk-bergart

Tveraaen kommer fra det lille Vmskarvatn. 626 m. o. h., mellem
Klubben, 1009 m., og Østre Mofjeld, 1 077 m., hvorfra den gaar
nordover gjennem Tvervatn, 1.6 km.2 stort, 496 m. o. h., og
Rod-vatn, 41 km.’2 stort, 488 m. o. h. Derpaa gaar den vestover ca.
6 km. gjennem en fjelddal og styrter sig saa i et vildt fossende
lob med 215 ni.s samlet fald nedover dalsiden. Derefter gaar
den med stærk strøm et stykke og danner kort ovenfor udløbet
i Kanenelven en liden fos, Selfossen. der driver et staten tilhørende
sagbrug.

I Tveraaen kan hentes adskillig vandkraft. Nedslagsdistriktet
er imidlertid lidet, men ved Rodvatn og Tvervatn vil
vandføringen kunne reguleres. Damstedet ved begge disse vande
synes at være gunstigt med fast berg i bunden.

Ved mundingen har Kanenelveii i tidernes lob lagt op store
ører og grunde, som nu mærkes langt ud i fjorden. Den forer
paa de tider, da der foregaar afsmeltning af sne fra de mange
bræer i nedslagsdistriktet, en meget betydelig vandmasse, men
da der Andes faa regulerende sjoer, er vandføringen meget variabel.
Faldet i hovedelven er, som beskrevet, for det meste jevnt
fordelt, kun i Reinfossen er en betydeligere vandkraft. Dalføret,
hvorigjennem elven løber, er for en stor del opbygget af bløde,
lidet modstandsdygtige bergarter, skifere og kalkstene, hvis strog
falder langs dalens længderetning, og hvori elven saaledes i
tidernes lob har formaaet at ud jevne sit fald. Nedslagsdistriktets
betydelige drag af kalksten viser paa Aere steder en rent
karst-agtig karakter med underjordiske elve og store grotter.

Bielvene hav heller ikke nogen betydelig vandkraft.
Gunstigst synes, som nævnt, Tverelven at være.

Elve, som udmunder i Nordre Helgeland fra Kanenelven
til Beierelven. I Hemnes paa Ranenfjordens nordside udmunder:
Strømdalselven kommer fra Snefjeldet, gaar sydlig og saa vestlig
ud i Øvrestrommen.

[Den optager Tveraaen, der gaar sydøstlig fra
Kvandals-rabben.j

Bofnelven gaar fra Rørlitindens søndre skraaning sydlig og
østlig ud i Øvrestrømmen.

[Den optager Kvitbækken, som fra Rørlitindens østskraaning
løber sydlig.]

Bratlandselven kommer fra det myrlændte land mellem Stor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free