Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
473
To bække kommer paa nordsiden af Silatinderne ud af fjeldet;
de danner antagelig afløbet fra de to grydeformede fordybninger,
der findes længere op i fjeldet nord for Nonstind og Middagstind.
Disse fordybninger har ikke vand i bunden. Bækkene er ved
fremkomsten temmelig store.
I Gildeskaal herred, op for Indyr, lidt vest for Lauvvatn, er
der en hule og et hul, kaldet Kjedler, gjennem hvilket vandet
gaar ind.
I egnen mellem Sørfjorden og Sundsfjorden med
Sundsfjord-dalen i Gildeskaal forsvinder bækkene flere steder i jorden. Den
bæk, som er afløb for Grefttjernet. sydøst for Skavoldknubben,
lober under jorden ud af tjernet, og langs lobet indtil skrænten
i nord er der flere steder i hækkeløbets retning dybe, kegleformede
kjedler, 20 til 30 m. dybe, bredest oventil og afsmalnende
nedover. Saavidt man kan se, naar disse kjedler helt ned til
bækkeleiet.
Afløbet fra Svartvatn gaar ogsaa under jorden.
Ved østre ende af Feldvatn er en jordbro, hvor elven
gaar under jorden nogle faa meter, og der driver finnerne
renen over.
I Beieren herred er vistnok Lille Graataagas underjordiske
løb det mærkeligste, men i denne egn er der mange elve og
bække, som springer ud af fjeldet eller synker i jorden, og fra
hulerne i klipperne høres de underjordiske vandes brusen paa
mange steder.
Lille Graataaga, som falder ud i Graataaga, skummen;
gjennem den trange og vilde Tiurdal og har gravet sig ud en kjedel,
som vistnok er 300 m. lang og halvdelen saa bred. Fra denne
kjedel har elven dannet sig et løb under jorden gjennem fjeldet.
I en mægtig, over hundrede fod høi, skummende fos styrter den
med hele sin vandmasse ned i jorden, forsvinder i dette gabende
svælg og tager vei under fjeldet for nogle hundrede meter længere
nede atter at komme frem i dagen og stvrte sig ned i selve
Graataaens lerede bølger.
Hulen eller elvens underjordiske løb har betydelige
dimensioner; seet paa afstand minder dens aabning om en mindre
jernbanehal. 1 dette underjordiske løb skraaner bunden ikke
lidet, og den er glat. De første hundrede meter er tunnelen
temmelig høi, saa der er lyst, saa bliver der mørkt et stykke,
indtil gangen gjør en bøining, og saa lysner det igjen af dagen,
og man kommer ud paa den anden side i bunden af kjedlen.
Her sees elven at danne et vakkert, næsten lodret fald, idet den
kommer ud over randen. Rundt om hæver væggene sig, nederst
dækket af store urer; høiere oppe er de lodrette, saa det kun
paa et enkelt sted skal være muligt at klatre op. I bunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
