Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
ligger vældige klippeblokke, og bunden skraaner stærkt fra den
side, hvor elven styrter ned og henimod den underjordiske tunnel.
Skummende hvid farer elven fra afsats til afsats, indtil den gaar
ind under fjeldet. Kjedlen er i den øverste del henimod 20 m.
dyb, og henimod tunnelen det tredobbelte eller firdobbelte.
Hesfaaga forsvinder ogsaa i et hul i jorden og kommer frem
vel en halv kilometer østligere. Øst for det sted, hvor aaen
forsvinder i jorden, er der en stor hule, gjennem hvilken man kan
komme ned til elven. Her løber den inde i fjeldet i en hvælving,
hvor man et langt stykke kan t’olge aaen ved at klatre langs
kanten.
Svartvatn har helt underjordisk afløb. Det eneste, man ser
af dette, er en fos, som kommer lige ud af fjeldet og med en
faldhøide paa etpar meter styrter lige ned i Graataaga ved den
vestligste sving mellem Rønnaabak og Kyskmoen.
Store og Lille Ronnaaga gaar ogsaa lange stykker under jorden.
Hvor Ronnaaga kommer frem, er den vakre Rønnaabakhule lige
ved gaarden Rønnaabaks indmark. Den tunnellignende aabning
ligger et lidet stykke op fra elven, nær foden af en temmelig
bråt fjeldvæg. Hulens bredde er omtrent 8 m., høiden er
omtrent det halve. 1 bunden styrter Ronnaaga skummende frem.
Paa fossens sydside er det ikke vanskeligt at komme op til hulen
og nogle faa skridt ind, men da stænger elven. Vil man længere
ind i hulen, maa det ske paa nordsiden; men adkomsten er ogsaa
her vanskelig. Paa den øverste strækning er der et stærkt
heldende og fugtigt svaberg, tildels dækket af løst grus, hvor man
kan glide ud i fossen. Indenfor en fjeldknaus vider gangen sig
ud, og taget høiner sig til en liden kirkehvælving. Lyset fra
aabningen er sparsomt, men høit oppe er lidt af hvælvet styrtet
ned, og gjennem den smale lysaabning skinner solen ind. Hele
den forreste del er nogenlunde lys, medens den indre del ligger
i halvmørke. Inderst inde styrter elven ned gjennem et hul oppe
paa væggen i et vakkert, rent fald.
Andre grotter i Graataadalen er Kyskmogrotten og Xauligrotten.
Kyskmogrotten ligger nede ved elven paa dennes vestside
nær ved gaarden af samme navn. Aabningen ligger lige ved
elven, saa denne ved flom fylder dens ytterste del. Hulen er
mørk, snart vid og høi, snart saa trang og lav, at man maa
krybe. Inde i fjeldet gaar der huler i alle retninger, baade op
og ned, saa man maa være forsigtig i denne labyrint. Hvor dybt
man kan komme ind i denne hule er, saavidt vides, ikke
undersøgt.
Xauligrotten, paa Graataafjeldets vestre skraaning, henimod
200 m. over dalbunden, har til indgang en portal saa stor som
en laavedor. I begyndelsen helder gangen stærkt indad, senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
