- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
595

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

ti 595

som foder fra hosten af. Hovederne bindes sammen med hyssing
i bundter paa f. eks. 10 stykker, og kan enten hænges paa
hjeld eller lægges ud over bergene eller endog paa marken.
Kreaturerne liker ikke de tørrede hoveder saa godt som de friske,
ialfald ikke for de bliver vant, og de tørrede hoveder lugter.

I Vestlofoten, Værø og Røst, og ogsaa i den øvrige del af
Lofoten og Vesteraalen, fodres altid med endel hoveder. For
og tildels ogsaa nu gaar heste, kjør, faar og gjeter, straks de
slippes ud, ned i fjæren, hvor de forsyner sig med, hvad de
finder der af hoveder og andet affald. Det var almindelig, at
fiskerne i løbet af vinteren sendte hjem endel hoveder, ligesom
de fragtede med sig hjem om vaaren nogle tusen hoveder til
foder straks, eller for at tørres til næste vinter.

Hoveder til fode for kjør anvendes omtrent som for i
Lofoten og Vesteraalen, men er aftaget i de andre distrikter, da de
kan sælges. Friske torskehoveder opfodres bedst ved kogning,
hvorefter «fiskesuppen» slaaes paa «sørpemaden». I)en slags
foder ædes med appetit af kjør, der aldrig for har smagt
saadan kost. Paa samme maade som torskehovederne kan ogsaa
torskeryggene bruges, men de anvendes helst til gjødning.

Udnytning af indvoldene af fiske fra de større
torskefiskerier langs vor kyst er vanskelig, fordi denne vare er mindre
holdbar, og stort vandindhold gjør transporten dyr.

Indvoldene kastes i havet, enkelte udtager «melken» eller
iseljen af hanfisken for at benytte den som foder til kjør. Den
siges at være et «melkedrivende» foder.

Affaldet fra skreifisket er betydeligt. Det hænder, især først
paa vinteren, at torskegarn og liner i uveir bliver staaende flere
døgn, førend veiret bedages. Fisk, som har staaet 10 nætter paa
line, er ikke appetitlig. Haakjærring spiser da op en hel del,
og til enkelte tider bliver fisken delvis fortæret af smaadyr.
Bedærvet fisk har en meget lav pris eller er usalgbar og kastes
da i havet. Saadan fisk kunde afgive et udmærket
gjodnings-middel.

Den daarlige fisk sælges til låve priser, tilvirkes som
tørfisk og giver en simpel vare. Simpel tørfisk faaes og fra
sommer-seifisket, naar der under tørringen gaar mark i fisken. Tørret
smaasei, saakaldt dil, er ogsaa en simpel handelsvare og derfor
billig. Disse sorter torfisk har en pris af ca. 10 kr. pr 100 kg.
Den raa og helt usælgelige fisk er anvendelig som gjødning, men
tilgodegjores ikke. De simple og billige sorter tørfisk er meget
godt kreaturfoder, ogsaa anvendt til faar og gjeter. De udblødes
i koldt vand efter at være slaaet istykker. Eller fisken hugges
eller bankes itu, udblødes i koldt vand en dags tid og koges.
Den varme suppe, med fisken, slaaes over hakkelse eller andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free